Oktober - sidste år

Oslo turen

22

Jeg havde glædet mig noget så inderligt til denne tur. Også selvom den bare varede en 2-3 dages tid. Det skulle nemlig være vores lille getaway – ud at se noget nyt og bare nyde hinanden. Hvis jeg skal være helt ærligt, så var det ikke Oslo, eller Norge, der trak på spændingen, men derimod krydstogtet og jeg gik derfor i land med NUL forventninger til byen.

Hurtigt sneg betagelsen sig dog ind på mig og jeg faldt langsomt for byen og dens skønne ro. Vi var lette ved sind og det ses også på ovenstående billede, hvor Sonny fik mig til at le, da jeg ville have ham til at tage et billede 🙂

.

26293432

Eftersom vi intet kendte til Oslo i forvejen, gik vi igennem byen med et åbent og nysgerrigt sind; hvad mon vi finder rundt om hjørnet? Pludselig fangede en lille bro vores opmærksomhed og vi besluttede os til at finde derop. Broen ledte os til en gammel, men særdeles majestætisk fæstning, som vi nok vandrede omkring på en lille times tid. Det var som om, der hele tiden dukkede noget nyt op.

Læs også: At rejse er at leve

Pludselig hørte vi et kæmpe brag, som kom fra den anden ende af fæstningen. Et brag mere og ét til. Der lød nogle øredøvende brag mere og det gik hurtigt op for os, at det var de gamle kanoner på fæstningen, som var taget i brug. Det var en virkelig autentisk oplevelse at vandre omkring på fæstningen, som virkede til at være i levende live med gardere og soldater i højt antal.

.

4140

Efter et visit på en hyggelig lille café begav vi os videre uden egentligt at vide hvorhen. Pludselig endte vi ud på en stor gågade, som løb videre ud i en vej/allé, som ledte hele vejen op til de norske kongehus. Det var i virkeligheden et storslået syn og éns blik blev draget op mod slottet under hele spadsereturen derop.

Undervejs blev vi mødt af op til flere politibetjente og vigtigt udseende biler, hvorfra der trådte den ene sikkerhedsvagt ud efter den anden, indtil en bil med nummerpladen “A – 2” kørte forbi os. En ældre herre, som bestemt så særdeles vigtig ud, sad og vinkede fornemt til os, da bilen passerede os. Javel, så fik vi da også hilst på kongen, nu hvor vi jo alligevel var kommet hele vejen. :o)

.

4849

Med mætte maver, efter et velsmagende måltid på Hard Rock Café, begav vi os så småt tilbage mod båden. Der var intet stress, vi gik blot og nød hinanden og det gode vejr, der så småt var begyndt at titte frem. Følelsen af evig lykke var smittende og hele turen tilbage gik vi og pjattede og lo som to nyforelskede teenagere.

Læs også: Det er IKKE nemt at være min kæreste!

Det var i sandheden en skøn følelse, som fyldte vores kroppe og sind. En dejligere dag sammen, tror jeg næppe, vi har haft – og vi har ellers haft nogle skønne nogle af slagsen.

.

53


I have been looking forward to this trip for quite some while now. Not the destination in particular, if at all, but the getaway it self. To get away from our everyday and see something new; just to enjoy eachother. Enjoying it, we truly did. We had the most magical and lovely day together we have ever had. By the end of the day we walked back to the ship, teasing and laughing as two teenagers in love. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Oktober - sidste år