Landscapes

Vi tog et smut til stranden

3231I søndags var vi, som tidligere nævnt i dette indlæg, en tur til stranden, efter vi havde nydt en rigtig lækker omgang morgenmad. Vejret var helt fænomenalt og når vi jo alligevel var så tæt på havet, så skulle chancen da i hvert fald ikke gå til spilde!

I en meget lang periode, ja, vi snakker nok om en periode på 15 år eller deromkring, har jeg nærmest holdt mig langt væk fra strande. Jeg kunne da godt gå en tur på stranden, men kun hvis jeg skulle. Den hårde vind, den halv sure lugt og det kolde, mørke vand.. Ja, der var ikke meget godt ved de danske strande, hvis du spurgte mig. Alligevel er jeg det sidste års tid gået hen og blevet virkelig begejstret for strande, udenlandske som indenlandske. Jeg er tosset med det og det blæsende vejr gør mig ikke spor længere.

Læs også: Bådtur langs Mallorcas kyst

Det var Fyn, der gjorde forskellen for mig. Min familie og jeg er altid taget til Rømø, når vi skulle på stranden og jeg tænkte, at alle strande i DK var af samme kaliber som Rømø Strand. Da jeg flyttede til Fyn og langt om længe lod mig overtale til at tage til Kerteminde Strand, som efter fynboerne angiveligt skulle være Danmarks dejligste strand, ændrede jeg mening om de danske strande og nu kan jeg altså ikke få nok af dem. I hvert fald ikke de fynske af dem.

Og helt seriøst, hvordan kan man ikke have lyst til at besøge en strand som den ovenstående?! Jeg kan i hvert fald ikke vente til at vejret bliver til endnu en strandtur. 🙂


Sunday we went to the beach after having a delicious breakfast. I just could not hold back; with the ocean so close and the weather so nice I could not waste the opportunity. 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG