Food & Drinks

Den overskudsagtige type

24Untitled

Hej piger!

Vores sene morgen startede således; vi stod op kl. 09:00, hvorefter jeg (i nattøj og en god omgang morgenhår) gik ud i køkkenet. Jeg havde besluttet mig for at lave en ekstra god omgang morgenmad, for at glæde min søde kæreste og ikke mindst mig selv. Total overskudsagtigt. Dagen forinden havde jeg nemlig fundet en super nem opskrift på nogle sunde pandekager på pinterest, som jeg gerne ville afprøve.

Imens jeg stillede mig til at lave pandekager og varm kakao (af mælk og mørk chokolade), gik kæresten over til vaskeriet for at vaske tøj. Han havde ikke engang fattet mistanke!

Læs også: Kanelpandekager uden æg

Jeg ville diske op med den helt store omgang morgenmad og havde sat mig for at lave tre forskellige slags pandekager; en omgang bananpandekager, en omgang æblepandekager og også en omgang blåbærpandekager. Naturligvis i små portioner, som kunne røres op i en dyb tallerken. Jeg havde aldrig nogensinde prøvet at lave nogle af delene og det viste sig heller ikke at være så nemt, som jeg måske havde regnet med. Bananpandekagerne havde vidst ikke fået den rette konsistens, så de lignede alt andet end pandekager, men de smagte nu vildt godt alligevel!

Som topping havde vi friske blåbær, ristede hasselnødder og akacie honning. Eftersom vi havde lidt fløde tilovers fra æbletærten i går aftes, tænkte jeg, at en omgang varm kakao (eller kalder man det chokolade? :P) med flødeskum ville gøre sig godt dertil.

Kæresten, ja, han nød det sgu og fik sig en glædelig overraskelse. Det smagte nu heller ikke helt så tosset. 🙂


We woke up late today. Still in my pyjamas I decided to serve my boyfriend a luxurious breakfast with 3 different kinds of pancakes, hot chocolate with cream, roasted hazelnuts, blueberries and honey. Yum, it was good!

.

Untitled1

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG