Wanderlust

Tøsetur til Palma

PicMonkey Collage

Jeg har aller sidste ferie dag.. I dag.. Tiden er godt nok gået stærkt, hvis I spørger mig! Desværre fik jeg ikke nær så meget ud af min ferie, som jeg havde håbet på, hvilket nok mest af alt skyldtes vejret; jeg havde planlagt mange ting, som vi skulle have foretaget os i det gode vejr. En tur til stranden, hyggelige cykelture, picnic og jeg ved ikke alt hvad. Det blev desværre ikke til noget!

Nu hvor hverdagen for alvor starter igen i morgen, kan jeg ikke lade være med at kigge tilbage på vores sidste dag på Mallorca. Det var en lidt vemodig følelse, der ramte mig dén torsdag morgen, velvidende om at vores ferie var ved at komme til sin ende. Vi havde planlagt at få det meste ud af dagen med en tur ind til Palma, øens største by – byen som vi først var ankommet til, da vores fly landede ugen forinden.

Læs også: Gåtur til Magaluf

Om morgenen vågnede jeg med stærke mavesmerter (den tid på måneden, du ved) og vi var derfor nødt til at udskyde dagens planer nogle timer, eftersom smerten ikke bare lige sådan ville fortage sig. Camilla var heldigvis rigtig sød og ventede tålmodigt på mig og sagde, at jeg bare skulle tage den med ro. Afsted, det ville jeg sgu og inden jeg helt var på toppen igen, sad vi i bussen på vej ind til byen.

To ting havde vi sat os for: 1. Vi skulle spise ægte spansk mad og 2. Hvis muligt skulle vi forbi et marked og købe spanske specialiteter med hjem. Spansk mad var der i overflåd – faktisk så mange valgmuligheder, at vi gik længe frem og tilbage mellem restauranterne og ikke kunne bestemme os. Valget faldt dog på den traditionelle spanske ret, paella. Markeder fandt vi desværre ikke nogle af, så vi måtte nøjes med de små specialbutikker, som der tilgengæld også var nogle stykker af. Jeg fik købt noget chilisalt og nogle forskellige spanske pølser med hjem til Sonny (hvilket den madglade mand blev glad for!).

Læs også: Mallorca here I come

Vi havde en skøn dag i hinandens gode selskab. Op til flere gange fór vi vild i  Palmas  små kringlede stræder, men det gjorde os intet; vi så byen fra en helt anden side, end hvad vi ellers ville have gjort. Glade og mætte tog vi sent på dagen atter tilbage til hotellet velvidende om, at vi havde haft én af de bedste dage på hele ferien.

I sandheden en rigtig skøn dag!


My holiday is officially over today but I cannot help but to think back to our last day at Mallorca. We had decided to go to Palma – to buy some Spanish specialties and eat a traditional Spanish dish. Palma was indeed very beautiful and we had one of the best days there!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG