Everything

To nye

35343336

Hej piger!

Så var der lidt nyt til mig igen. Eller nyt og nyt, det kan man vel ikke helt kalde det. Det er nemlig 3. gang at jeg køber Lancôme’s formidable Grandiôse. Det er en helt fænomenal mascara, som jeg har forelsket mig dybt i. Tilbage i 2012 hoppede jeg på Lancôme vognen, hvad der angik mascaraer. Dengang var det den ny lancerede STAR, som jeg først afprøvede (og elskede). Senere afprøvede jeg også Doll Eyes og sorry to say, men jeg kunne virkelig ikke forstå den hypede omtale omkring mascaraen – jeg kunne lige så godt have købt en basic mascara fra L’Oreal. Virkelig ikke pengene værd, hvis I spørger mig!

Læs også: Smukke efterårslakker

Det er anden gang, jeg erhverver mig Prada parfumen. Denne skønne og i min optik legesyge parfume går under navnet Candy Florale og dufter virkelig himmelsk! Jeg er sikker på, at den bliver en klassiker i mit skønhedsskab de næste mange år.

Tidligere har jeg ikke været typen, der har generhvervet mig skønhedsprodukter. Overhovedet ikke faktisk. Ikke engang hvis jeg havde været glade for dem. Lidt skørt at tænke på, men hvis jeg skulle have en ny mascara, jamen så købte jeg da bare den første jeg stødte ind i. For mig er vanerne først kommet med årene og hvis du nu tager et kig i min beautybox, så vil mange af produkterne være gengangere. Det er produkter, som jeg knuselsker og som passer til mit behov. Disse to er uden tvivl mine top favoritter.

Har I nogle produkter, som I ikke kunne være foruden? 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG