Style

Ét af de sjældne

474846

Frakke, VRS // Kjole, Vila // Bæltetaske, Bilka // Sko, Bianco

Jeg har sat mig for, at jeg vil til at gøre lidt mere ud af den fashionable side af bloggen, fortrinsvis igennem outfit billeder. Det er noget, jeg selv godt kan lide at se, når jeg klikker mig igennem diverse blogs og derfor kunne jeg godt tænke mig at inddrage det på min egen blog. Det er ikke noget, jeg har gjort det helt store i. Rent faktisk er det kun noget, der har fundet sted én eneste gang på bloggen i al dens levetid. Lidt vildt at tænke på.

Selv har jeg en meget enkel stil, primært domineret af farveskalaen; sort, blå, grå og hvid. 9 ud af 10 gange bærer jeg mørke farver, som jeg synes er smukke og elegante. Det er et temmelig stilsikret og neutralt valg i en ellers evigt skiftende modeverden. Jeg går gerne op i materialer og miks deraf og synes, at det kan være detaljer nok i sig selv. Samtidig er det også yderst praktisk – jeg behøver ikke konstant at følge trendsene og ej heller bruge en evighed på outfittet (jeg er lidt doven, I know).

Læs også: Milepæl plus et outfit

Dette outfit havde jeg på forrige mandag, da jeg var med kæresten ude at spise. Det er ikke så tit, at jeg har muligheden for at gøre lidt ekstra ud af mig, eftersom jeg 5 ud af 7 dage i ugen arbejder i Bilka og skal have “uniform” på. Når jeg så kommer hjem, hopper jeg som oftest direkte i nattøjet eller i et par leggings og en t-shirt. Derfor skulle øjeblikket da selvfølgelig også foreviges! 🙂


I have decided to highlight the fashionable side of the blog through more outfit pictures. Facts are that I have only ever posted one of the kind on here. Pretty incredible, huh? This outfit I wore the previous Monday when my boyfriend and I ate out.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG