Interior decorating

Fødselsdagsfesten

Jeg føler snart, at min fødselsdag ingen ende vil tage. Det er da vel egentligt heller ikke så dårligt, men nu må det gerne snart bare være overstået, hvis I spørger mig, hæhæ. Som jeg tidligere har skrevet, så har det været lidt svært for mig at få det hele til at passe sammen med arbejde, fødselsdag(e – for det er bestemt ikke kun mig, der har fødselsdag i maj/juni), konfirmationer, arrangementer, ferie med videre. Derfor har jeg været nødt til at sprede fødselsdagsfesterne ud over nogle omgange. I lørdags kom min søde svigerfamilie forbi til en omgang spisen. Vi hyggede os rigtigt og vejret var godt. Og så fik jeg da også nogle vildt lækre gaver! Af svigermor og lille-svogeren fik jeg de fine suppeskåle fra Bitz, som jeg har ønsket mig, medens jeg af mormoren fik et gavekort til inspiration og sidst, men ikke mindst, fik jeg af store-svogeren og den lille familie de lækre Nicolas Vahe produkter og lidt lækkerier fra Lakrids by Johan Bülow. Sikke nogle lækre gaver! Og faktisk alt sammen (mere eller mindre) noget jeg har ønsket mig.

Læs også: Fødselsdagsønsker 2016

Jeg glæder mig rigtigt til at tage gaverne i brug og indtil videre har det da også lykkedes mig at holde Sonny fra lakridsen, hæhæ. Slikmunden har ellers gået og pillet og kigget sådan på bøtten og hentydet til, at nu var det tid til at tage hul på den. Lømmel! 🙂

.

11På lørdag går det så løs igen! Denne gang er det min egen familie, der kommer på besøg; mine søstre, deres kærester og min lillebror, samt min papzchen, hvis han kan nå det. Det er jo ikke kun mig, der har en proppet kalender, det har min familie også og det er derfor heller ikke muligt for min mor, at komme med forbi. Det er der desværre ikke noget at gøre ved og heldigvis skal vi jo også ses om to ugers tid alligevel. Til den tid har jeg fået ferie og skal hjem og fejre mine søstres 20 års fødselsdag, hvilket jeg ser meget frem til. Indtil da må jeg undvære hende og mon ikke også, at det  går? Jeg har planlagt, at fødselsdagen skal foregå i bedste børne manér med hjemmebagte boller, kakao med flødeskum og så en lidt alternativ lagkage med jordbær tema. Mon ikke også, at jeg ender med at puste balloner op på dagen og finder noget alternativt pynt? Min kæreste synes, at jeg er skør, men så passer jeg jo meget godt ind i min familie, som synes meget godt om idéen, hæhæ :o)

I dag møder jeg sent på arbejde, eftersom jeg har lukkevagt. Så er dagen hurtigt gået og inden jeg får set mig om, så er denne arbejdsuge jo faktisk også ovre og jeg går ind i den sidste uge med arbejde inden ferien begynder. Det er lidt vildt at tænke på, at ferien allerede begynder på næste fredag kl. 15. Der er dæleme ikke længe til og jeg glæder mig!

Læs også: Yes! Det er ferie!

Min veninde og jeg har efterhånden ledt nettet tyndt for afbudsferier. Jeg tror nemlig ikke, at jeg holder til at bruge ferien herhjemme udelukkende. Vi har kigget lidt rundt omkring og har endnu ikke lige fundet den rejse, som vi bare må afsted på. Jeg håber, at vi snart finder ud af noget, for jeg trænger virkelig til sol og lækre bountystrande..


I have been celebrating my birthday quite some times now and the last time I got these wonderful presents from my family in law. This Saturday it is my own family who is coming by for a small come together. Mean while I am dreaming of sun and nice bountybeaches; I am looking at vacations with my best friend! Hope we find something good!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG