Events

2 x 20 års

33

Vi har været på besøg i det Sønderjyske fra lørdag til mandag aften og nøj, hvor har det været hyggeligt! Det er ikke så tit, at jeg er hjemme på besøg, fordi jeg har travlt med alt muligt andet, men når vi så er afsted, så bliver der virkelig også råhygget!

Læs også: Tilbageblik: Tapas og højt humør

I denne omgang kom vi hjem, fordi vi skulle til 2 x 20 års hos min søster og bonus søster og de havde derfor stillet an med pavillion i haven, grill og højt humør. Vi blev en 30 stykker og det passede helt fint. Vi fik spillet ølbowling, bussen, spist god mad og jo, vi blev da vel nok lidt fulde, hæhæ. Da tiden kom smuttede vi også til byfest – op i laden, som vi jo gør dér, hvor jeg kommer fra. Vi havde det virkelig sjovt! Der blev danset og skrålet, slået søm i, hoppet på hoppeborg, skrålet lidt mere og fik røget en ordentligt røvfuld vandpibe. Da solen stod op fik vi os lidt “natmad” og sluttede  festen af med en omgang ølbowling, inden jeg cyklede hjem igennem den lille by og kunne gå i seng ved en 7-tiden.

Hold kæft, hvor fik jeg drukket meget, men sjovt nok nåede jeg aldrig at opleve andet end en enorm træthed, der skyldede ind over mig ved middagstid, da vi sad og fik morgenmad hjemme ved min mor. Og mig, der ellers troede, at jeg var ved at være for gammel til sådan noget, hæhæ. :p

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG