Everything

Vi nyder det, mens vi kan

222324

2 dage tilbage. Det er alt, hvad prognoserne giver os. Torsdag og fredag. Efterfulgt af af nogle sørgelige dage. Det er selvfølgelig vejret, jeg snakker om. Den sidste halvanden uges tid har været helt fabelagtigt med høj solskin, lune briser og fuglesang, men nu lader det til, at det er ovre for denne omgang. Det er lidt trist at tænke på, specielt eftersom jeg ikke har haft så stor mulighed for at nyde vejret i min hverdag grundet arbejde. Det har kun været i mine pauser og til og fra arbejde, at jeg har kunnet få glæde af det.

Læs også: Hvor er jeg heldig!

Derfor besluttede jeg mig for i går, at vi skulle få det bedste ud af det gode vejr. Vi sprang derfor aftensmaden over – eller skiftede den i hvert fald ud med et ordentligt fad frisk frugt og lidt nødder, som vi jo selvfølgelig nød ude i det gode vejr. Man bliver jo heller ikke brun af at sidde indenfor, vel? Hæhæ. Jeg har nemlig sat mig for, at jeg i år gerne skulle blive lidt brun. Det har jeg endnu aldrig prøvet at være, så én gang skal jo være den første. 😛

Jeg har fået lidt farve de sidste par dage, kan jeg se. Mest af alt synes jeg dog bare, at jeg ligner lidt en stegt pattegris; der er i hvert fald ikke noget misundelsesværdigt over min kulør lige i øjeblikket!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG