Style

Sommer musthaves

27

1. Daniel Wellington ur // 2. Kjole med bælte // 3. Esprit solbriller // 4. Sandaler

0923

Jeg har tidligere haft skrevet om sommer fornemmelser og om hvor trist jeg er over, at jeg ikke skal ud at rejse i år. Eller skal jeg? Jo tættere på sommeren vi er kommet, jo mere rejsefeber har jeg fået. Det blev ikke spor bedre, da vejret pludseligt var helt fænomenalt herhjemme i lille Danmark. Rejse tankerne er derfor blevet vendt endnu en gang og i et spontant øjeblik hev jeg fat i min bedste veninde og spurgte hende, om vi ikke skulle ud at rejse i år. Den var hun selvfølgelig med på og snakken går derfor på en afbudsrejse, når vi når hen til ferien. Gerne til Spanien eller Grækenland, men nu får vi at se. 🙂

Når nu vejret bliver bedre og snakken begynder at gå på ferie, så kan man da ikke lade være med at sukke efter nogle af alle de sommerlækkerier, der begynder at dukke op over det hele. I min verden behøver et sommer outfit ikke nødvendigvis at være lig farver, tværtimod så handler det om materialer og detaljer. Ovenstående outfit er vel også et godt eksempel på et dansk sommeroutfit, hvilket også er typen, som jeg foretrækker.

Læs også: Sommer drømme

Senest er jeg faldet totalt pladask for farven grå, som forresten er vildt hot for tiden, så da jeg fandt ovenstående kjole fra Esprit, kunne jeg bare ikke stå for den. Jeg overvejer på det kraftigste at bestille den hjem – specielt hvis vi nu skal afsted på ferie i år. Den er simpelthen så fin i al sin enkelthed. Jeg kunne lige forestille mig at slentre ned igennem Spaniens gader i den fine sag, som jeg ville mikse med helt simple slip on sandaler, et klassisk ur og et par fine sorte solbriller. Inden under kjolen kunne jeg desuden have en fin badedragt eller bikini på, så jeg til hver en tid var klar til at hoppe i poolen eller i havet.

I kan finde mange flere lækre sommer musthaves på esprit.dk, bianco.dk og danielwellington.com.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG