Lifestyle

Gæsteblog: “Få et sundt forhold til dig selv”

11

Mit navn er Christina og jeg blogger til dagligt på bloggen http://holmsvarer.bloggersdelight.dk. Jeg blogger om alt fra træning og mode til beauty og opskrifter.

I dag vil jeg snakke om et emne, jeg selv har haft svært ved, og som jeg synes specielt mange piger, ikke er så gode til. Nemlig det at have et godt og sundt forhold til sig selv og sin krop. Jeg er ikke fan af slankekure, detox kure og hvad der ellers er. Jeg synes, det er vigtigt, at man finder en balance i sin hverdag. For mig handler det om, at gøre det man har lyst til og at føle sig tilpas. Hvis jeg ikke har lyst til at træne en dag eller gerne vil spise slik, så gør jeg det. Jeg synes ikke, at man skal sætte for mange regler op over for sig selv, og forbyde at spise slik eller andre ting. Jeg ved med mig selv, at sætter jeg for mange regler op, så bryder jeg dem. Det handler om, at finde en balance og det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det samme gælder, når man skal acceptere sin krop, det er noget, der tager tid og for mig tog det nogle år.

Mine 3 råd til jer derude er, at I ikke skal stille for store krav til jer selv, ofte stiller vi piger alt for store krav til os selv, hvilket til sidst ender med, at vi ikke føler os tilpasse. Gør det, der gør dig glad, for mig kan det være at træne, forkæle mig selv med ansigtsmasker og massage eller som på billedet være sammen med mine veninder og nyde et glas vin. Mit sidste råd har I sikkert hørt mange gange før. Men husk vand. Vand hjælper både på ens krop, hud, hår og humør ja, det hele. Jeg ved, at så snart jeg ikke får vand nok, begynder min krop at blive træt, mit humør falder og jeg føler mig slet ikke klar.

Jeg håber, at I deler nogle af de samme synspunkter med mig eller kan bruge mine råd. Jeg er super glad for, at få lov at dele mine tanker med jer i dag. Jeg håber, I, i fremtiden, har lyst til at følge med på min blog og instagram (holmsvarer).

Rigtig god dag til jer!

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG