Everything

Den meget omtalte læbestift

4849

Så tøser, nu er den endelig kommet! Kylie’s meget omtalte læbestift. Den har efterhånden været på alles læbe her i begyndelsen af sommeren. Jeg synes, at de første par af hendes læbestifter var flotte, men der var ikke noget, der lige frem sprang mig i øjnene, indtil hun pludselig lancerede hendes metal serie. Betagelsen indfandt sig på et split sekund og jeg googlede den, søgte den på instagram og blogs for at se noget mere af dem. De var SÅ smukke og vildt originale.

Jeg havde lidt svært ved at beslutte mig for, om jeg bedst kunne lide King K eller Heir, men efter at have set flere tests, tænkte jeg, at Heir nok ville være den, der passede bedst til min lyse skandinaviske hud. Derfor sad jeg også klar, da hjemmesiden endnu engang gennemgik et restock. I løbet af 3 minutter havde jeg både købt og betalt for den og sad nu i spænding. Ca. 100kr for en læbestift var jo ikke så gal endda og de ca. 100kr i fragt gjorde mig egentligt heller ikke så meget.

Men så kom tolden. Selve momsen var egentligt ikke så tosset. 38kr. Men så skulle jeg selvfølgelig også betale ekspeditionsgebyr på 160kr! Hvad sker der lige for det??? Så steg læbestiften pludselig fra sølle 100kr til 400kr! Hvis jeg havde vidst, at den ville gå i tolden, så tror jeg nok ikke lige, at jeg havde bestilt den – heller ikke selvom jeg blev lidt begejstret over at modtage den. Nu skal den så bare testet og jeg håber, håber, HÅBER sådan, at den lever op til mine forventninger og den pludseligt høje pris.

Hav en dejlig dag <3

.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG