Blog

Nomineret til Liebster Blog Award

liebster_award

Jeg er blevet nomineret af ikke bare én, men hele 4 søde bloggere til Liebster Blog Awarden. De søde bloggere, der har nomineret mig, er RikaSimoneInu og Mille – tusind tak skal I have! Det varmer at vide, at folk tænker på én.

Eftersom jeg er blevet nomineret af 4 søde bloggere, har jeg tænkt mig blot at vælge 11 ud af de 44 spørgsmål, som jeg har fået stillet. Så bliver indlægget heller ikke aaaalt for langt :o)

De 11 spørgsmål
Hvad fik dig til at starte en blog?
– Det kriblede og krablede i fingrene på mig for at få lov til at udtrykke mig i en kombination af billeder og tekst, samt at personificere “bogets omslag” – og så synes jeg, at det var lidt møgsommeligt med en scrapbook. 😛

Hvad er det bedste ved at blogge?
– Det er den positive (eller konstruktive) feedback, man får. Det er altid rart med noget anerkendelse og så synes jeg, at det er super hyggeligt, når man kan se, at det er de samme læsere, der vender tilbage til bloggen.

Hvilket sprog gad du godt at lære?
– Der findes simpelthen så mange smukke sprog i verdenen og jeg gad godt at kunne hver og ét! Dog må det være enten Italiensk eller Arabisk, som jeg helst ville kunne – Italiensk fordi det er super smukt og Arabisk, fordi det er skide praktisk!

Hvad er dit seneste køb?
– Et par sorte Adidas shorts, som jeg glææææder mig til at have på til sommer.

Hvad bliver dit næste køb?
– Jeg er faldet pladask for både et gråt sæt Calvin Klein undertøj og en hvid Adidas Originals t-shirt. Hvilken én af dem, ved jeg ikke, men jeg kommer uden tvivl til at erhverve mig dem snarest!

Hvad er dit bedste minde fra 2015?
– 2015 var et helt fantastisk år – der skete simpelthen bare så mange gode ting i mit liv, jeg blev faster til endnu en skøn lille niece, jeg kom ud at rejse, jeg blev færdig med min uddannelse, vejret var helt fantastisk og jeg kunne blive ved! Dog må det bedste minde uden tvivl være da Sonnys bror og hans skønne kæreste forevigede deres kærlighed og samtidig fik deres dejlige datter døbt. Det er én af de bedste dage i hele mit liv; vejret var godt, vi græd og grinte og alle var i et helt fantastisk humør. Det kunne simpelthen ikke have været bedre.

Hvad er dit bedste skønhedstip?
– Smil og vær glad! Der findes ikke en større skønhed end glæde 🙂

Hvem er personen, som du har det tætteste forhold til?
– Det må uden tvivl være min skønne kæreste, Sonny, som foruden at være min elskede partner, også er min bedste ven. Der er ikke den ting, som jeg ikke fortæller ham – også selvom han til tider nok ville ønske, at jeg kunne finde en veninde at brokke mig til. 😛

Hvilke 3 ord beskriver dig selv bedst?
– Smilende, positiv og imødekommende (hvis jeg selv skal have lov at sige det).

Én ting, du håber på at opnå i dit liv?
– Glæde. Sådan oprigtigt glæde, som fylder kroppen og når helt ud i fingerspidserne.

Hvor drømmer du om at rejse hen?
– Hvor drømmer jeg ikke om at rejse hen? Jeg er eventyrlysten og ikke mindst nysgerrig, så jeg håber på et opdagelsesrigt liv. Hvis jeg dog SKAL vælge, så er det nok Ægypten (man er vel en nørd) og Sydafrika, der ligger aller øverst på listen.

11 selv valgte facts om mig
🌸 Min yndlings farve er marineblå. 🌸 Jeg har boet i Dubai et halvt år. 🌸 Den film, jeg tuder absolut mest til, er The Blind Side. 🌸 Jeg er super historie nørd og er specielt fan af Oldtidens Ægypten. 🌸 Mit rigtige navn er faktisk Nikki-Luise. 🌸 Mit yndlings snolder er Kim’s Sour Cream & Onion chips. 🌸 Jeg er Sønderjyde, men alle tror, at jeg er oprigtig Fynbo. 🌸 Folk gætter mig somregel altid til at være under 18 og jeg bliver altså 23 år i næste måned – jeg må åbenbart holde mig godt! 🌸 Jeg er tosset med Adidas. 🌸 Konkurrencegenet i mig er stort. 🌸 Jeg elsker at sove lææææænge.


Regler for nomineringen

» Tak bloggeren, der nominerede dig.
» Vis Liebster Award-logoet på din blog.
» Besvar de 11 spørgsmål, som du modtager fra bloggeren, der nominerer dig.
» Skriv 11 selv valgte facts om dig selv.
» Nominér 11 nye bloggere.
» Lav dine egne 11 spørgsmål, som dine nominerede skal svare på.


Jeg har ligesom Rika valgt kun at nominere 3 bloggere, da Liebster Award’en efterhånden har været godt rundt i bloggerverdenen. De bloggere, jeg har valgt at nominere, er:

Karina, der blogger om alt mellem himmel og jord, men med størst fokus på mode.
Katrine, der tager nogle rigtig flotte billeder og også primært blogger om mode.
Marie, som blogger om alt, der vedkommer og sker i et teenageliv. – Jeg håber, at I vil være med, piger ♥

Mine spørgsmål til de nominerede: Hvad fik dig til at starte din egen blog? Hvilke slags indlæg kan du bedst lide at skrive? Har du nogle mål for bloggen? Hvad er dit seneste køb? Hvilket køb er dit næste? Én ting, som du er RIGTIG god til? Hvad er dit yndlingssnolder? 3 ting, som du ville tage med ud på en øde ø (personer gælder ikke!)? Hvad er din yndlingsfarve? Hvilken person betyder aller mest for dig i hele verden? Hvad er din største drøm her i livet? Hvad er det sidste, du foretager dig på en helt almindelig aften?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG