Style

Det afslappede look

23

Hej piger, og hvem, der end måtte læse dette 🙂

Efter arbejde i går smuttede jeg forbi H&M for at bytte nogle bukser og jeg fik simpelthen den bedste hjælp. Normalt er jeg ikke typen, der spørger ekspedienterne til råds, selvom det jo egentligt lidt er derfor, at de er der. Hvorfor? Tjah, det skyldes nok, at jeg ikke bryder mig så meget om at spørge fremmede mennesker om hjælp + at jeg heller ikke er så stor fan af at virke uvidende (selvom det kan være tilfældet, hæhæ). Jeg var lidt tidspresset og der var vildt mange mennesker i butikkerne i går, så jeg følte mig nødsaget til det. Hun var vildt sød, hende jeg fik fat i. Virkelig. Jeg har nok altid gået lidt med en fordom om tynde, flotte piger, der står i tøjbutikker og ekspederer. Fordommen blev godt og grundigt skudt til jorden og jeg føler mig egentligt en smule flov over, aldrig at have “turdet” spørge om hjælp før. 😛

Efter at være blevet glædeligt overrasket i H&M gik turen mod Sønderjylland – min lillebror skal nemlig konfirmeres på søndag og nøj, hvor er jeg ved at være spændt! I morgen skal jeg til frisøren og klippes og så er jeg efterhånden ved at være klar til fest og ballade! Indtil da sidder jeg blot og slapper af her hos momse i min store strik med hestehale au naturel. Vi kører derfor vores Store Bededag helt nede i laveste gear, inden vi skal i gang med alle forberedelserne i morgen.

Ønsker jer alle en dejlig weekend og nogle gode konfirmationer! ♥

Og lige et lille tip til dig, der er i tvivl om konfirmationsgaver: Gaveguide: Fede konfirmationsgaver under 500kr.

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG