Interior decorating

Mit favorit spot her hjemme

14

Jeg må sande at sige, at jeg, indtil for nyligt, troede at stuen ville være mit yndlings sted i vores fine lille lejlighed for altid – det er jo trods alt omdrejningspunktet for det meste samvær og hygge. Det er her, at vi smider os efter en lang dag, eller sætter os ind for at få nyhederne, inden dagen rigtigt går i gang. Derfor stod det klart for mig, at stuen var mit favorit sted – indtil for nyligt altså.

Det har dog ændret sig nu – også selvom jeg stadig elsker stuen meget højt. Det sted i lejligheden, der nu kan få mig i bedst humør, helt uventet, er dette sted, som I kan se på ovenstående billede. Altså gangen. Det er lidt underligt at tænke på, at det er blevet yndlingsstedet nu – indtil for en tre uger siden, fandtes dette ikke engang. Det var på det tidspunkt, at min papzchen satte vores nye billedhylder op, samt det fine billede fra Bloomingville.

Det gik dog heller ikke rigtigt op for mig før i tirsdags, at dette var gået hen og blevet mit favorit sted i her hjemme. Det skyldes nok delvist også, at det først var i sidste weekend, at jeg fik hyacinten og først tirsdag, at den sådan for alvor sprang ud. Jeg var kommet lidt for sent op tirsdag og havde vildt travlt med at komme ud af døren og afsted på arbejde. Da jeg så gik forbi netop dette sted, ramte den skønneste duft mig. Hyacinten var nu sprunget ud og man blev ramt af en skøn duft i forbi farten. På trods af alt trængslen stoppede jeg op og kunne ikke lade være med at smile.

Omvendt er det også noget af det første, der møder mig, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er en skøn følelse at blive ramt af den dejlige duft fra hyacinten, når man kommer hjem og føler sig helt udkørt. Ikke nok med det, så bliver mit blik tvunget hen på den søde lille hoptimist, der altid får et smil frem på læben af mig.

Det er ikke det sted, jeg bruger mest tid i – tvært i mod er det faktisk bare et sted, vi går forbi. Alligevel har jeg formået at kreére et lille spot i hjemmet, der altid kan få vendt mit humør til det bedre, selvom det slet ikke var intentionen. 🙂

Hvilket sted i hjemmet er jeres yndlingsområde?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG