Everything

Jeg har fået gode nyheder!

32

Rigtig gode nyheder endda! Hvis du læste med sidst på bloggen (lige her), så kunne du læse om en samtale, som jeg havde i vente – en samtale, som jeg havde set meget frem til. Kort efter indlægget smuttede jeg så over mod Bilka til samtalen og hvis jeg selv skal sige det, så gik det aldeles godt!

Ugen forinden havde jeg været igennem 3 tests, som jeg skulle tage i forbindelse med mine videre samtaler i Bilka. I to af testerne skulle jeg besvare så mange spørgsmål/opgaver som muligt på 12 minutter (intelligens/indlæringstest) og i den sidste skulle jeg krydse nogle ord af, som jeg mente, at folk forventede, at jeg opførte mig og så efterfølgende hvordan jeg selv opfattede mig (adfærdstest). Jeg forstod ikke rigtigt, hvad det havde med noget som helst at gøre – mine overordnede havde fortalt mig, at testen sagde utroligt meget om én, som næsten ikke var til at fatte.

De tre tests var blevet sammenflettet til én stor biografi om mig selv – eller sådan føltes det i hvert fald. Hold nu op, det var altså lidt uhyggeligt. Jeg fik desuden at vide, at indlæringstesten var gået rigtig godt og at de normalt stillede et minimumskrav for deres kommende elever; at de som minimum skulle score 19 point i testen, hvilket skulle betyde “god indlæring”. Hun stoppede op og jeg tænkte med det samme; gad vide hvad jeg så har scoret? “Ser du, du fik 25. Altså har du en rigtig, rigtig, RIGTIG god indlæring”. Fedt! Så kan en efterhånden “gammel” hund altså stadigvæk godt lære nye tricks. :o)

Et par timer efter samtalen fik jeg pludselig et opkald fra min chef, der ville høre, om jeg stadigvæk var interesseret i elevpladsen, for i så fald ville de rigtig gerne have mig derude. I kan lige tro, at jeg blev glad. Rigtig glad endda!

Så skønne læsere; jeg har fået en elevplads – langt om længe! Yes!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG