Everything

Helt uden at vide det

29Jeg stod op. Endda i god tid, hvilket i mit tilfælde sker alt for sjældent. Det tilstår jeg gerne, men i dag stod jeg rent faktisk op i god tid! Jeg smuttede under bruseren, kom i tøjet, fik ordnet både make up og hår og begyndte at pakke tasken. Kæresten var så sød at lave madpakke til mig, mens jeg selv blendede en omgang smoothie sammen (skovbær, multijuice og en smule mælk), hældte det i skålen og dryssede nogle mandler henover (som alle stort set sank til bunds, med undtagelse af den ene mandel, der ses på billedet, hæhæ). Det var en god morgen. Det kunne jeg mærke. En af de bedre. Jeg satte mig i sofaen og tændte for Go’ Morgen Danmark. Det er den måde, jeg bedst kan lide at komme i gang om morgenen. Det virker for mig.

Efter at have hygget med morgenmad og en enkel kop kaffe besluttede jeg mig for, at det nok var på tide at komme afsted. Jeg hoppede på jernhesten og tilbagelagde de knap 5km, der er ind til Praktikcenteret. Det er lidt en hård tur, hvor det går op ad det meste af vejen, men jeg klarede det uden at svede alt for meget som en gris – og så endda i god tid. Endnu engang var jeg i temmelig god tid. Det var anden gang inden for de sidste to timer, at jeg i dag oplevede at være i god tid. Der var et kvarters tid til, at jeg skulle møde, men jeg kan nu også bedst lide at komme i ordentlig tid.

Jeg må tilstå, at der så en smule tomt ud. Ork, HG klasserne havde nok bare ferie. Jeg fik låst cyklen, svunget tasken over skulderen og spadserede hen til indgangen.. Der ikke ville åbne sig! Hvad dælan? Jeg tjekkede klokken endnu engang. Jo, den var god nok. De burde være åben nu. Havde vi mon “undervisning” i nogle andre lokaler? Der gik godt nok også mange mennesker ind over i den anden bygning. Jeg kunne dog ikke genkende nogle af dem, men det kunne jo være, at de var nye. Havde Nadine egentligt ikke også sagt, at der var kommet en del nye? Hvor er Nadine egentligt henne? Jeg skrev til hende på Facebook. Hun svarede ikke. Nu synes jeg selv, at jeg havde stået ude foran indgangen og lignet en idiot længe nok. Jeg prøvede med et opkald, men der var bare ikke hul igennem til hende. 5 minutter senere kom hun cyklende. Hun kiggede meget forundret på mig, da jeg sagde, at jeg ikke kunne komme ind. “De sagde da ellers, at vi kun havde fri på helligdagene?”. Vi blev stående et kvarter, måske tyve minutter, i vores undren, indtil én af vores vejleder pludselig kom. “I har da fået en e-mail med, at I har ferie, piger”. Næ, der var ikke kommet nogen e-mail – i hvert fald ikke til mig. Jeg dobbelt tjekkede indboksen. Niks, ingenting. Så kunne man ellers stå og føle sig en smule dum ude foran praktikcenteret.

Så, det du siger til mig, kære fru vejleder, er, at jeg har haft ferie? Helt uden at vide det? Og så er jeg allerede stået op? Jeg var vidst i lidt bedre tid i dag, end jeg lige gik og regnede med. :o)

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG