Interior decorating

En glædelig overraskelse

910

Jeg fik mig en glædelig overraskelse den anden dag. Normalt modtager jeg ikke så mange af disse overraskelser, så det varmede ekstra meget denne gang. For at sige det rent ud; så er min kæreste ikke særligt romantisk anlagt – i hvert fald ikke i forhold til traditionerne. Det gør mig egentligt heller ikke særlig meget, men hvis jeg skal være ærlig, så ville jeg da ønske, at han bare var en lille bitte smule bedre.

Jeg har endnu til gode at han kommer hjem med en buket blomster. 5 ½ år og så har han endnu ikke overrasket mig, sådan virkelig, med en buket blomster. Det vil jeg se frem til, hæhæ. Noget andet, han derimod er god til, hvilket jeg synes er vildt sødt, er, at købe en buket blomster til mig, hvis vi er ude at handle eller lignende. Det er som om, at han skal stå lige foran blomsterne med mig ved hånden, for at han kan lægge to og to sammen, hæhæ.

mellemlinjerne

Det var så det, der skete den anden dag. Jeg havde  hevet kæresten med i Plantorama for at kigge på planter til lejligheden. Så skete det. Jeg gik og snakkede med min lillesøster og kiggede på hyacinter, da jeg pludselig lagde mærke til, at min kæreste luskede afsted. Han havde retning imod alle de fine buketter, der står lige inden for hovedindgangen og stod pludselig med en buket hvide roser i hånden. Den skulle jeg da have, mente han, imens han stod og rødmede en smule. Det kom helt bag på mig.

Han er nu lidt sød, min dejlige kæreste. ♥

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG