Food & Drinks

Et kunstværk af mad

17

Et ord; wow.

Jeg var i dag blevet inviteret med på café af min søde svigerinde og hendes lækre lille godte af en datter; Alma. Det kunne jeg da selvfølgelig ikke sige nej til. Jeg kridtede støvlerne, steg på jernhesten og cyklede så ellers hjem til dem (hvilket jeg så småt begyndte at fortryde på vejen derhen; for fanden, hvor var det bare koldt!). Sammen fulgtes vi ad hen i Rosengårdcentret og gjorde vores vej ind til Café Victoria. Det må uden tvivl siges at være blevet min yndlings café. Caféen rummer en dejlig, alsidig hygge, maden er fantastisk og prisen er favorabel. What’s not to like?

For at være ærlig, så har jeg faktisk aldrig været forbi caféen uden at være i selskab af Katrine, svigerinden. Jeg må vidst snart få lokket kæresten et smut med forbi – det vil han bestemt ikke komme til at fortryde! For hver gang at jeg har gjort min entré på caféen, har jeg prøvet noget nyt. I dag fik jeg deres velsmagende Foccacia “El Salmone”. Den var dæleme god, sådan virkelig god – og prøv lige at se den! Det er jo et helt mesterværk. Selvom den var god, så må min favorit nu stadig være deres fisketallerken. Mums, mums, mums. Den skal jeg i hvert fald have igen næste gang. 🙂

mellemlinjerne

Vi skal faktisk allerede være sammen med denne del af familien igen i aften. Om en halv times tid faktisk. I aften skal vi fejre lille Sophia, som bliver et år gammelt om nogle dage. Ih, hvor jeg glæder mig.

Hav en dejlig aften!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG