Food & Drinks

Det skulle ikke være os



Onsdag var en underlig dag. Den startede egentligt meget godt ud, men jeg når knap nok at møde ind på arbejde, inden den allerede er vendt 180 grader. Mine kollegaer var egentligt søde nok i dag, men der var ikke det helt store at give sig til og så er det altså temmelig surt at rende og rydde de samme små ting op (sammen med to andre) i 3 lange timer. Så går afdelingen pludselig fra at være meget stor til at blive helt vildt lille. Det blev ikke bedre af, at der var nogle temmelig flabede kunder. Normalt praller det af mig, men i dag kunne jeg ikke bare lige sådan slippe det. De var egentligt ikke værre, end de få fuckhoveder, man som butiksassistent nærmest skal støde på i løbet af sin arbejdsdag, men oven på min samtale med Inspiration i går, kørte mit hoved i forvejen på fulde tryk.

mellemlinjerne

Mine forudanelser viste sig i går at være rigtige. Alle havde prøvet på at overbevise mig om, at en ekstra samtale kun var gode tegn. Jeg var skeptisk og med god grund, kan jeg lige sige jer. Den søde butikschef var nemlig i tvivl – om jeg var besværet værd, hvis vi skal se det helt firkantet. Sagen er nemlig den, at jeg blev færdig med HGS i oktober, et par måneder efter at de fleste butikker har ansat deres elever og jeg var derfor så uheldig (sammen med en hel bunke af håbefulde studerende), at jeg ikke fik en elevplads. I stedet startede jeg så på praktikcenteret, hvor jeg i mellem tiden kunne fortsætte min uddannelse uden egentligt at have en elevplads.

Det er også fint og godt og fedt, men i sidste ende betyder det, at den tid jeg tilbringer på praktikcenteret, skal trækkes fra min elevtid på en eventuel elevplads. Eftersom hun ikke havde mulighed for at ansætte mig før august (hvilket hun ellers havde undersøgt), ville jeg til den tid have været tilknyttet praktikcenteret i i alt 9 måneder. Efter det første halve  år er det ikke længere muligt at blive forlænget til 2 år. Det ville betyde, at jeg ville gå glip af et helt skoleophold, i så fald at hun valgte mig som elev alligevel, hvilket ville være yderst problematisk, eftersom det er på disse ophold, at vi ville lære alt det, som vi skal vide om produkterne i butikken.

mellemlinjerne

Det ville ikke gavne nogle af os og det er så af denne årsag, at hun har valgt mig fra. Gud, hvor er det bare skide irriterende altså. Jeg ville så hjertens gerne have været elev lige dér og nu er det helt udelukket. Øv øv. Nogle gange gør uddannelsessystemet mere skade end gavn og det må siges at være udfaldet i denne situation også.

Det er ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det. Sådan er livet bare; nogle gange går det godt og andre gange går det knapt så godt. I stedet vil jeg vælge at se positivt på det og tage erfaringen med mig videre – og indtil da vil jeg nyde en lækker omgang morgenmad og glæde mig over, at vi ellers har det ret godt.

God dag til jer, søde læsere ♥

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG