Interior decorating

Den fineste boligfornyelse

21

Husker i den lille boligfornyelse jeg nævnte i mit forrige indlæg? Det er så dette, der er tale om, hæhæ. Den nemmeste og billigste boligfornyelse, jeg nogensinde har været med til; to styks billedhylder fra Ikea. 115cm til 79kr og 55cm til 39kr = 118kr i alt. Projektet satte jeg min farmand i gang med, da han kørte mig hjem alt i mens at den kære Sonny gik og lavede mad (eller rettere; varmede den mad, som min søde momse havde forberedt til os, så vi havde det lidt nemt).

For at være ærlig, var jeg lidt skeptisk og var ikke helt sikker på, at det overhovedet var en god idé med disse billedhylder i vores gang. Men for helved, hvor har den skide væg da bare irriteret mig grænseløst på det sidste! Den har været helt bar, alt imens jeg gik og grublede over, hvad dælan jeg skulle finde på med den. Skulle den males? Nah. Hvad med tre store billeder fra Visse Vasse? Hmm.. Måske. Men så faldt jeg over denne idé. Nemt, billigt og så kunne jeg opbevare nogle af vores indretnings nips derpå, som jeg jo i øvrigt ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre med.

mellemlinjerne

Det er nu blevet meget kønt, hvis jeg selv skal sige det – det pynter i hvert fald! Nu mangler jeg bare et fint lille mini træ til den anden Royal Copenhagen fyrfadsstage og så er jeg sikker på, at det nok skal live hele gangen op. 🙂

Hvad synes I om resultatet?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG