Månedlige Arkiver

februar 2016

Events

Tillykke til Leo-drengen ♥

34

Så skete det endelig. Når man er så dygtig en skuespiller og gør det så skide godt som han, så er det helt uforståeligt, at han ikke for længst har fået hevet en Oscar med sig hjem. Han har været nomineret utallige gange og hver gang har man tænkt; “I år bliver det Leo-drengen”, men sådan skulle det desværre ikke være.

Efter at have set The Revenant vidste jeg, at nu var hans tid kommet. Enhver, der har set filmen, må have kunnet mærke det. Efter sådan en helt formidabel præstation ville det være helt forrykt, hvis han endnu engang skulle gå tomhændet hjem.

Og han vandt! Selvfølgelig vandt han og sikke en måde han indtog scenen på og udnyttede situationen til at tale for vores planet. En oscar tale har aldrig før været benyttet til et bedre formål.

Sådan Leo! ♥

RELATEREDE INDLÆG

Everything

Fredagsdilemma, ishockey og en tanke om tiden

28

Jeg elsker at have weekend – men hvem gør ikke det? Weekenden startede ud med indkøb efter arbejde, hvor jeg købte en masse lækre bær og frugter og selvfølgelig den faste fredagsbuket. Eller rettere; jeg købte TO fredagsbuketter: jeg kunne ikke bestemme mig for, om jeg ville have røde eller hvide blomster, hvilket ellers ikke ligner mig. Normalt er jeg ikke den store fan af rød og normalt køber jeg udelukkende hvide blomster. Ikke denne fredag. Jeg var blevet grebet af ægte sommer stemning. Hvorfor så også nøjes med en enkelt buket? Det virkede helt sikkert som den rigtige løsning med to.

Om aftenen tog vi så til ishockey kamp. Odense Bulldogs mod Sønderjyske. Kan I gætte, hvem jeg holdt med? Selvfølgelig med de blåhvide, som tværrede modstanderne fuldstændigt ud. 6-3 til Sønderjyske. Det var en god kamp – også selvom jeg måtte stå på tæer under hele kampen for at se noget og også selvom jeg gik glip af hele 2. periode, fordi jeg først stod i kø til øl og derefter i kø til at komme ud og lette blæren. Fedt fedt!

mellemlinjerne

Inden kampen havde Sonny og jeg snakket om, gad vide hvor mange han ville støde på derude, som han kendte. Han er jo oprindeligt fra Odense, så sandsynligheden, for at han ville møde nogle han kendte kontra mig (sønderjyden), var væsentligt højere. Dog viste det sig, at det skulle være mig, der rendte ind i flest bekendte. Jeg mødte min bonusfamilie fra Sønderborg, en rigtig god kammerat fra Haderslev og en gammel veninde fra Vamdrup. Desuden rendte jeg også ind i min vagthavende fra Tinderbox sidste år og flere andre fra min fortid i Sønderjylland. Det havde jeg alligevel ikke regnet med. Jeg kender åbenbart flere Sønderjyske tilhængere, end jeg havde regnet med.

Nu er vi så nået til søndag og inden vi ser os om, er weekenden atter ovre, en ny uge, samt ny måned begynder. Det er lidt underligt at tænke på, at de første to måneder af 2016 allerede er forbi. Hvor blev tiden af?

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

En helt igennem heldig lørdag

2627

Lørdag for en uge siden. Det var en lidt vild dag. Dagen startede meget godt ud; jeg var ude at nyde solskinnet, hyggede mig med min familie, men mutzchen havde fødselsdag og jeg hyggede mig rigtig med min momse. Når jeg er i Sønderjylland på besøg, overnatter jeg altid hos min kære momse og det er virkelig bare noget af det hyggeligste. Det er nærmest blevet en tradition, at vi altid skal spille banko, hvilket er noget, hun rigtigt hygger sig med i hverdagen, nu hvor hun ikke kommer så meget ud længere.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg nu også at banko er noget af det hyggeligste at foretage sig. Ja ja, bare kald mig mormor, men for dælan, hvor vi hygger os. Ofte får vi en kop kaffe og et stykke kage til og så er det altså virkelig sjovt at høre på, hvordan min momse brokker sig over, at hun ikke får de rigtige tal. Det har vi det nu meget sjovt med. Jeg vinder som regel aldrig og det er nu også helt okay, for vi hygger os og det er det vigtigste. I lørdags vandt jeg så, for én gangs skyld. Det var lidt vildt, tallene kom lige på stribe og så var der banko.

mellemlinjerne

Jeg vandt 300kr og de landede på et tørt sted, må jeg sige. De lunede godt! Stadig en smule overvældet sætter jeg mig ind i sofaen og tjekker lige instagram. Hov, hvad var det? Jeg havde da fået en indbakkebesked. Det får jeg ALDRIG, så det undrede mig. Mon det var spam? Nysgerrig tjekker jeg beskeden og til min store overraskelse, havde jeg vundet to Royal Copenhagen krus og et Nicolas Vahe kaffesæt. Jeg kunne ikke engang huske, at jeg havde deltaget i konkurrencen! Paf – det var jeg vidst lige. Hvad skulle jeg sige? Jeg sad og var helt mundlam.

Det var en lidt underlig følelse. Euforisk, tror jeg, at man kalder det. I tirsdags kom den lækre gevinst så. Det var en god én! Selvom det kriblede lidt i fingrene efter at bruge de fine krus, så har jeg holdt mig tilbage. Jeg synes nemlig, at min søde momse skal have æren af at nyde dem, så næste gang vi ses, får hun sig en lille overraskelse – det synes jeg nemlig, hun har fortjent. Hun er den sødeste og står altid klar til at hjælpe os, hvis nu vi står og har det lidt svært. 🙂

Hav en lækker lørdag!

RELATEREDE INDLÆG

Food & Drinks

Det skulle ikke være os

252223

Onsdag var en underlig dag. Den startede egentligt meget godt ud, men jeg når knap nok at møde ind på arbejde, inden den allerede er vendt 180 grader. Mine kollegaer var egentligt søde nok i dag, men der var ikke det helt store at give sig til og så er det altså temmelig surt at rende og rydde de samme små ting op (sammen med to andre) i 3 lange timer. Så går afdelingen pludselig fra at være meget stor til at blive helt vildt lille. Det blev ikke bedre af, at der var nogle temmelig flabede kunder. Normalt praller det af mig, men i dag kunne jeg ikke bare lige sådan slippe det. De var egentligt ikke værre, end de få fuckhoveder, man som butiksassistent nærmest skal støde på i løbet af sin arbejdsdag, men oven på min samtale med Inspiration i går, kørte mit hoved i forvejen på fulde tryk.

mellemlinjerne

Mine forudanelser viste sig i går at være rigtige. Alle havde prøvet på at overbevise mig om, at en ekstra samtale kun var gode tegn. Jeg var skeptisk og med god grund, kan jeg lige sige jer. Den søde butikschef var nemlig i tvivl – om jeg var besværet værd, hvis vi skal se det helt firkantet. Sagen er nemlig den, at jeg blev færdig med HGS i oktober, et par måneder efter at de fleste butikker har ansat deres elever og jeg var derfor så uheldig (sammen med en hel bunke af håbefulde studerende), at jeg ikke fik en elevplads. I stedet startede jeg så på praktikcenteret, hvor jeg i mellem tiden kunne fortsætte min uddannelse uden egentligt at have en elevplads.

Det er også fint og godt og fedt, men i sidste ende betyder det, at den tid jeg tilbringer på praktikcenteret, skal trækkes fra min elevtid på en eventuel elevplads. Eftersom hun ikke havde mulighed for at ansætte mig før august (hvilket hun ellers havde undersøgt), ville jeg til den tid have været tilknyttet praktikcenteret i i alt 9 måneder. Efter det første halve  år er det ikke længere muligt at blive forlænget til 2 år. Det ville betyde, at jeg ville gå glip af et helt skoleophold, i så fald at hun valgte mig som elev alligevel, hvilket ville være yderst problematisk, eftersom det er på disse ophold, at vi ville lære alt det, som vi skal vide om produkterne i butikken.

mellemlinjerne

Det ville ikke gavne nogle af os og det er så af denne årsag, at hun har valgt mig fra. Gud, hvor er det bare skide irriterende altså. Jeg ville så hjertens gerne have været elev lige dér og nu er det helt udelukket. Øv øv. Nogle gange gør uddannelsessystemet mere skade end gavn og det må siges at være udfaldet i denne situation også.

Det er ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det. Sådan er livet bare; nogle gange går det godt og andre gange går det knapt så godt. I stedet vil jeg vælge at se positivt på det og tage erfaringen med mig videre – og indtil da vil jeg nyde en lækker omgang morgenmad og glæde mig over, at vi ellers har det ret godt.

God dag til jer, søde læsere ♥

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

Den fineste boligfornyelse

21

Husker i den lille boligfornyelse jeg nævnte i mit forrige indlæg? Det er så dette, der er tale om, hæhæ. Den nemmeste og billigste boligfornyelse, jeg nogensinde har været med til; to styks billedhylder fra Ikea. 115cm til 79kr og 55cm til 39kr = 118kr i alt. Projektet satte jeg min farmand i gang med, da han kørte mig hjem alt i mens at den kære Sonny gik og lavede mad (eller rettere; varmede den mad, som min søde momse havde forberedt til os, så vi havde det lidt nemt).

For at være ærlig, var jeg lidt skeptisk og var ikke helt sikker på, at det overhovedet var en god idé med disse billedhylder i vores gang. Men for helved, hvor har den skide væg da bare irriteret mig grænseløst på det sidste! Den har været helt bar, alt imens jeg gik og grublede over, hvad dælan jeg skulle finde på med den. Skulle den males? Nah. Hvad med tre store billeder fra Visse Vasse? Hmm.. Måske. Men så faldt jeg over denne idé. Nemt, billigt og så kunne jeg opbevare nogle af vores indretnings nips derpå, som jeg jo i øvrigt ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre med.

mellemlinjerne

Det er nu blevet meget kønt, hvis jeg selv skal sige det – det pynter i hvert fald! Nu mangler jeg bare et fint lille mini træ til den anden Royal Copenhagen fyrfadsstage og så er jeg sikker på, at det nok skal live hele gangen op. 🙂

Hvad synes I om resultatet?

RELATEREDE INDLÆG

Everything

En temmelig heldig uge

20

Vinterferien er nu helt og aldeles ovre. Det har været en dejlig uge, som er blevet nydt fuldt ud. Der er blevet slappet af, været veninde hygge med running sushi, cafétur, 1 års fødselsdagsfest, 51 års og 44 års, samt en 24 års fødselsdag også. Jeg har desuden fået spillet en masse banko med min kære gamle momse (hvilket også endte ud i en lille gevinst, hæhæ).

I det hele taget har jeg haft en temmelig heldig uge. Først vandt jeg en She’s A Dreamer clutch hos Jennifer, i lørdags vandt jeg så 300kr i banko og blot en halv time efter var jeg så heldig at vinde to Royal Copenhagen krus og et Nicolas Vahe kaffesæt på Instagram. Det var en lidt vild lørdag, kan jeg godt lige fortælle jer! Jeg sad og var helt målløs. “Mormor, jeg har lige vundet..” Vidste sgu ikke helt hvad jeg skal sige og der skal ellers normalt en del til for at lukke munden på mig. 😛

mellemlinjerne

I går aftes blev der også tid til en smule boligfornyelse, som jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer. Det har noget at gøre med planter og et par billedhylder og hvis jeg selv skal sige det, så er resultatet nu blevet helt godt. Jeg sad på et tidspunkt i sidste uge og kiggede rundt i lejligheden. Jo, den er da meget pæn, men den virker en smule livløs, hvis nu jeg skulle være helt ærlig. Min lejlighed er mit hjertebarn og det gjorde da lidt ondt at indrømme, så jeg har været ude at købe to planter (indtil videre).

Grønne fingre er ikke noget, jeg besidder. Sidste år gjorde jeg kål på en sukkulent og jeg blev ellers forsikret om, at man ikke kunne slå sådan én ihjel. Det fik jeg i løbet af nogle måneder modbevist, hæhæ. Nu kaster jeg mig så ud i nogle flere med håbet om, at jeg efterhånden er ved at lære det. Planter gør bare en alverden til forskel i lejligheden, så jeg må vidst gøre mig lidt mere umage denne gang.

Hav en dejlig mandag! 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

Jeg håber på det bedste – forbereder mig på det værste

18

De af jer, der har læst lidt med på det seneste her på bloggen, vil have fået med, at jeg er i gang med det helt store, hvad angår elevplads situationen. Hvis du derimod er inde på min blog for første gang, eller første gang i et stykke tid, så lad mig gøre det kort for dig; jeg blev udtaget til Inspirations elevbootcamp, hvor jeg endte op på fjernsynet (læs mere om den sag, lige her). Efterfølgende gik jeg videre til næste runde, kom til samtale hos min mulige fremtidige butikschef og så skulle jeg blot vente på svar. Det er omkring her, jeg har fortalt jer til på bloggen indtil videre.

I starten af denne uge kunne jeg forvente et svar, sagde hun. Hun var endda så sød og ærlig, at hun fortalte mig, at hun i alt havde udvalgt 10 kandidater, som alle skulle til samtale. 10 inklusiv mig selv. Jeg gik hjem fra samtalen med en god fornemmelse i maven. Trods den gode følelse, var jeg også både nervøs og spændt; det var jo dette, jeg så gerne ville! Jeg gik resten af ugen og kunne næsten ikke tænke på andet. Mandagen sad jeg klar med min telefon hele dagen og tirsdag med. Der synes ikke rigtigt at ske noget, indtil der pludselig tikkede en e-mail ind fra hende.

mellemlinjerne

Pulsen steg kraftigt, da jeg så afsenderen på mailen; nu fik jeg svaret, som jeg havde gået så længe og ventet på. Dog ikke helt alligevel. Hun takkede for en behagelig samtale, men skrev i e-mailen, at hun havde brug for at snakke med mig igen. Om jeg havde mulighed for at komme igen på tirsdag?

En smule skuffet svarede jeg tilbage, at tirsdag passede mig fint og at jeg så frem til vores næste samtale. Det var en smule irriterende, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg vil nemlig bare gerne have svar. Ja, eller nej. Det der med at gå og få trukket spændingen ud så længe, det er næsten ikke til at holde ud. I sådanne situationer bliver jeg nok en smule utålmodig. Det skyldes nok, at det betyder så meget for mig. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det drejer sig om, men jeg håber på det bedste og forbereder mig på det værste. I så fald bliver jeg ikke alt for skuffet, hvis udfaldet ender med at være et nej.

God weekend til jer, søde læsere ♥

RELATEREDE INDLÆG