Events

Opgøret

PicMonkey Collage

I en alder af 22 år har jeg nu været med til min første ishockey kamp nogensinde.. Hvorfor i al dælan har jeg ventet så længe? Jeg er vokset op i nærheden af Vojens, haft mange venner, der har gået til kampene og jeg har da også hørt en masse om det. Specielt nu hvor Sønderjyske jo ikke ligefrem er én af de dårligste hold, så hører man jo ekstra meget om det, når man kommer fra den mest nationalromantiske del af Danmark – for vi er alle Sønderjyske, ikke?

Nå, men som sagt, så var det jo min første kamp. Min bonus familie havde været så søde at invitere mig med til nytårstaffel i “klubben” og så skulle vi ellers se opgøret mellem ærkerivalerne; Sønderjyske og Esbjerg Energy.

mellemlinjerne

Hvad havde jeg forventet? Jeg har ingen anelse. Is, skøjter og nogle spillere? Det var vel det, jeg havde i tankerne. Men det var så meget mere end det. Nu kom jeg vidst også med til den helt rigtige kamp; der var sæson rekord i antal tilskuere, folk var tændte på et godt spil, mens spillerne var sultne efter en sejr.

Jeg fik vidst også det hele at se; en slåskamp, straffeslag og nå ja, så vandt vi jo forresten 3-1 mod Esbjerg. Det var vildt fedt og jeg lod mig hurtigt rive med – man kunne jo slet ikke lade være. Stemningen var jo helt forrygende og spillet meget spændende.

Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg har været med til en ishockey kamp!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG