Lifestyle, Personal stuff

Når det går den rigtige vej

lillium6 (1)

Det går frem ad. Det føles så godt. Lige i øjeblikket kører det bare. Jeg er på kort tid blevet meget glad for Bilka som arbejdsplads; der er altid noget at give sig til, folk er så søde og imødekommende, man har en fantastisk kundekontakt, vi morer os sammen og jeg bliver udfordret på mange personlige niveauer. Det er dejligt at have noget at gå i gang med og noget at beskæftige sig med.

Dog kan jeg ikke sige det samme om Magasin. Jeg var rigtig glad for mit juleassistance job i Magasin, men jeg følte mig så udkørt; fuldtid i Bilka + 36t i Magasin fordelt på to uger. Det lyder måske ikke af meget, men når man arbejder 7 dage i ugen, tager fra det ene job direkte til det andet og når det så samtidig drejer sig om vagter på 7-11timer i Magasin ad gangen… Så bliver det for meget. Magasin er ellers mit drømmejob, men i går tog jeg en vigtig beslutning; at sætte mig selv i første række, så jeg “slog op med Magasin”. Jeg er ikke rigtigt kommet i gang med jobbet endnu, men allerede nu kunne jeg mærke, at det var for meget; jeg ville heller ikke have noget tid til julehygge eller familie før d. 21. igen..

Magasin kan vente. Magasin vil altid være dér. Lige nu er Bilka vigtigere; der er en mulig elevplads i sigte. Derfor vil jeg hellere køre 120% på Bilka, end 70% dér og 40% dér.

Men, det er ikke alt! Niks. Der er også noget andet personligt, der går meget godt. Jeg har nemlig tabt mig! Og helt uden løbeture eller ture ned i træningscenteret – og faktisk også uden at lave min kost fuldstændigt om! Vægten sagde næsten -8kg for en måned siden og jeg har på fornemmelsen af, at jeg har tabt mig yderligere siden da. Jeg kan i hvert fald mærke, at min kondition er blevet meget bedre, samt at jeg føler mig lettere. Hvor er det bare skønt! Totalt selvtillidsboost.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG