Christmas

En utraditionel juledekoration

1211

Jeg har tidligere nævnt på bloggen, at jeg har været i gang med at lave juledekoration med min mor. Den er dog lidt utraditionel, hvis man sammenligner med typiske juledekorationer; der er nemlig hverken sølv, guld eller rød og der er intet gran og ingen nisser i. I vores familie har vi lidt mere en hang til atypiske juledekorationer.

Sidste år til jul havde min mor lavet den smukkeste lilla juledekoration til mig. Den var domineret af mørke lilla toner og havde et yderst flot lilla glimmer lys i. Det er én af de smukkeste juledekorationer, jeg nogensinde har set.

mellemlinjerne

I går gik jeg lidt andre veje. Jeg havde nemlig et smukt kobberfarvet lys, som jeg havde fået af min mormor. Det var helt perfekt, specielt når nu at resten af lejligheden også er pyntet med kobber. Jeg var ikke just i humør til at gå på kompromis med min indretning og til at konvertere til mere traditionelle julefarver som guld og sølv. Niks. Det har været hele besværet værd at pynte op til jul i kobber. Tro mig, det har dæleme ikke altid været let; for selvom kobber bliver mere og mere populær (eller almindelig), så findes 90% af alt julepynten stadigvæk kun i guld eller sølv.

Det lykkedes dog at få en fin kobber farvet juledekoration ud af det. Man har vel lov til at være lidt kreativ. Kreativitet – det var da også, hvad jeg havde brug for, når nu jeg ikke havde nogen potte. Næ, så fandt jeg da bare en flot naturkurv og klippede hanken af.

Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg faktisk, at den er blevet rigtig flot. Den har fået en god balance mellem det naturlige og det smukke, men tunge kobber. Og det bedste ved det hele? Næste år kan jeg da bare sætte et nyt lys i!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG