Wanderlust

Berlin – 1 år siden

32343329303135

Sidste år var jeg så helt igennem heldig, og måske en smule velsignet, at jeg fik lov til at besøge denne fantastisk, historiske by hele to gange i løbet af december måned. Selvom det var forholdsvis korte ophold (4 dage ad gangen), så fik jeg set mange skønne sider af Berlin og nåede næsten omkring det hele.

Den første tur var en studietur, hvor jeg tog afsted med en flok dejlige piger. Næsten 10 styks drog vi afsted sammen og mødtes med vores resterende klasse dernede. Vi skulle rundt omkring nogle forskellige museumeer (nærorientalske, kristne og min favorit; det ægyptiske museum). Det var en meget spændende oplevelse, specielt det ægyptiske, der ramte mig i hjertet. For første gang i mit liv fik jeg muligheden for at se vaske ægte oldægyptiske relieffer og endda den verdensberømte buste af Nefertiti, den eneste fuldendte, der nogensinde er blevet fundet. Den var særligt interessant for mig, da den stammer fra min yndlingsperiode inden for oldægyptisk historie, nemlig Armana perioden, som for mig er den mest interessante.

mellemlinjerne

Sidst på måneden var jeg så atter afsted – denne gang sammen med min bonus familie. De havde været så søde at invitere mig med ned for at holde nytår i den fantastiske by. Det var en virkelig hyggelig tur, hvor vi fik en masse lækker mad, gode drinks og rigtig fik lov til at agere turister i schöne Berlin. Desuden fik jeg også byen set fra et mere historisk perspektiv, da vi var rundt på en del sightseeing. Jeg lærte ting om byen (og 2. verdenskrigen), som jeg aldrig havde hørt om før. Da jeg er lidt af en historienørd, var det lutter lagkage for mig.

Berlin har været centrum for en masse skønne minder for mig og byen har fået en helt specielt plads i mit hjerte. Det er heller ikke helt usandsynligt, at jeg måske en dag vender tilbage til denne smukke by igen.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG