Opgøret

PicMonkey Collage

I en alder af 22 år har jeg nu været med til min første ishockey kamp nogensinde.. Hvorfor i al dælan har jeg ventet så længe? Jeg er vokset op i nærheden af Vojens, haft mange venner, der har gået til kampene og jeg har da også hørt en masse om det. Specielt nu hvor Sønderjyske jo ikke ligefrem er én af de dårligste hold, så hører man jo ekstra meget om det, når man kommer fra den mest nationalromantiske del af Danmark – for vi er alle Sønderjyske, ikke?

Nå, men som sagt, så var det jo min første kamp. Min bonus familie havde været så søde at invitere mig med til nytårstaffel i “klubben” og så skulle vi ellers se opgøret mellem ærkerivalerne; Sønderjyske og Esbjerg Energy.

mellemlinjerne

Hvad havde jeg forventet? Jeg har ingen anelse. Is, skøjter og nogle spillere? Det var vel det, jeg havde i tankerne. Men det var så meget mere end det. Nu kom jeg vidst også med til den helt rigtige kamp; der var sæson rekord i antal tilskuere, folk var tændte på et godt spil, mens spillerne var sultne efter en sejr.

Jeg fik vidst også det hele at se; en slåskamp, straffeslag og nå ja, så vandt vi jo forresten 3-1 mod Esbjerg. Det var vildt fedt og jeg lod mig hurtigt rive med – man kunne jo slet ikke lade være. Stemningen var jo helt forrygende og spillet meget spændende.

Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg har været med til en ishockey kamp!

Relancering af nytårsforsættet

61

Jeg er ikke så god til det med nytårsforsæt, hvis jeg altså skal være helt ærlig.. Men hvem er egentligt også det? Vi har det med at sætte os nogle lidt for optimistiske mål og problemet er, at vi de første 2-3 uger af det nye år går all in på de forsæt, som vi nu har sat os. Hvis vi altså overhovedet holder så længe.

Måske har vi misforstået meningen med nytårsforsæt? Det er sundt med nogle mål i livet, men er det sundt at sætte mål for sig selv, som man måske godt inderst inde ved, at man ikke får overholdt og derved i den sidste ende faktisk ender op med at skuffe sig selv lidt? Det tror jeg næppe, at det er. Vi styrer os selv i mod nederlagene gang på gang, fordi det jo trods alt er et nyt år og en tid til forandring – det fortæller vi i hvert fald os selv. I år gør jeg det sgu. I år lykkes det. Jeg kan bare mørke det!

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan sjældent mærke det, når vi først har passeret uge 3 af det nye år. Så er magien af et nyt år ligesom lidt forsvundet igen og hverdagen har for alvor indhentet os.

.

2016

.

Jeg har revurderet mit forhold til nytårsforsætterne og jeg er kommet til den konklusion, at det er på tide at starte på en frisk. Bare ikke ligesom hidtil. I år vil jeg ikke sætte mig et konkret mål som fx at jeg skal tabe mig 10kg i løbet af 2016. Man kan måske endda kalde det for en form for relancering af mine forsæt.

I år har har jeg valgt at se mere positivt på mig selv og styre mig selv uden om nederlagene og i en mere effektiv retning. Derfor er mine forsæt for 2016 følgende;

.

1. Grine noget mere

2. Spise sundere

3. Ses med venner og familie noget oftere

4. Leve livet noget mere

5. Være mere aktiv

.

2016

.

Jeg kan meget bedre se mig selv i disse forsæt. Bare fordi jeg ikke bliver en sundhedsfreak inden årets udgang, betyder det ikke, at jeg ikke spiser sundere. Mine forsæt handler nærmere om at bevæge sig væk fra nogle dårlige vaner frem for noget andet. Så længe jeg bare bevæger mig i den rigtige retning, så lider jeg heller ikke nederlag.

Hvis man fx sætter sig målet; “Jeg skal tabe mig 10kg” og man så ‘kun’ taber 7kg, så kommer man hurtigt til at se på nederlaget frem for sejren. For jeg nåede jo ikke målet. I stedet burde man jo se det som en sejr; Jeg tabte mig faktisk 7kg!

Og det er så sådan, jeg har valgt at vende og dreje mine forsæt. Jeg håber, at det har vakt inspiration hos dig til at lave dine egne på trods af de efterhånden dårligt omtalte nytårsforsæt. 🙂

På tur igen

60

Så er jeg på den igen. Jeg har det som om, jeg kun lige er kommet hjem. Tiden er gået så sindsygt hurtigt de sidste par uger og før jeg så mig om, så var julen ovre og vi er næsten ved at fejre det nye år. Når jeg kigger tilbage på året, så må jeg da også sige, at det nærmest er overstået, førend det er begyndt. Sådan føles det i hvert fald. Det har dog også været et år, hvor der sket så ubeskriveligt mange ting. Højdepunkterne kan i gense, når jeg inden for de næste par dage skriver et indlæg med året, der gik 2015.

Nå, men jeg er jo atter i Sønderborg. Det er altid rart at være hernede og jeg har virkelig set frem til det. Dog ikke selve turen. Jeg er ikke så god til det med lang transport tid (lang = +20 minutter), hvilket nok skyldes at jeg efterhånden har vænnet mig til blot at bruge cyklen, hvis jeg skal noget og ellers så max sidde i bus i et kvarters tid. Maven snurrer og hovedet føles tungt. Det er ikke så rart. Derfor er turen til Sønderborg også et rent helvede; det tager nemlig 2 timer og 10 minutter..

mellemlinjerne

Eftersom jeg også ønskede en så billig tur som overhovedet muligt, så var jeg også nødt til at tage ekstra tidligt afsted i dag – der var nemlig kun én billig afgang i dag.. Afgang fra Odense Station kl. 7:10.. Den eneste bus, der passede med denne afgang, kørte kl. halv syv hjemme fra mig af.. Og mig, der elsker at sove længe! Hæhæ.

Nu er jeg så i Sønderborg igen. Hyggen er allerede godt i gang. I aften ender vi nok med at se en film, eller at sidde og snakke om noget, for andre, totalt uinteressant (hæhæ) og i morgen skal vi så ind til byen og senere tager familien Hørlyk, der er ægte ishockey entusiaster, mig så med til min første ishockey kamp nogensinde. Det bliver rigtig spændende og I kan tro, at jeg glæder mig! 🙂

.

.

konkurrence

Har du forresten husket at deltage i min konkurrence? Hvis ikke, så kan du stadig nå det lige her!

Mine julegaver 2015

57

Nu har jeg efterhånden set så mange gave billeder på bloggers delight, at jeg tænkte, at jeg da også lige ville vise jer nogle af de julegaver, der lå til mig under juletræet. Jeg må mildest talt sige, at jeg blev virkelig overrasket over mange af de fine ting, som jeg pakkede ud – jeg havde slet ikke ventet at få så mange gaver. Det er derfor også kun en lille brøkdel af gavebunken, jeg har plukket ud her.

Foruden disse flotte gaver, så fik jeg bl.a. også nogle fine lysestager, spasæt, to sæt sengetøj og en gigantisk Scanpan wok gryde, som jeg ikke engang har turdet at prøve på at proppe i skabet endnu (hæhæ).

mellemlinjerne

Specielt min søde mormor ramte lige plet med hendes gaver – og hun havde ikke engang fået en ønskeseddel og de fine gaver, som jeg fik af hende, stod ikke engang på ønskelisten. Hun kender mig virkelig godt og så har hun en virkelig skarp hukommelse (synd at sige, men den er faktisk bedre end min!). De fine Rosendahl karafler, Bodum stempelkanden og det fine minutur fra Blomsterberg var alle sammen fra hendes af. Jeg må da også sige, at jeg virkelig blev overvældet over hendes fine pakker!

.
58Det har været svært at bestemme sig for, hvilken én af gaverne, der så egentligt har vakt mest glæde hos mig. Jeg er ubeskriveligt glad for dem alle (også viskestykkerne, som mormor også havde med) og selvom at jeg elsker at få gaver og har en lidt dyr smag, så er jeg altid lige taknemmelig over dem alle. Dog ramte denne fine gave, H.C. Andersens samlede værker i jubilæumsudgaven, mig lidt ekstra dybt i hjertet.

Jeg har altid holdt rigtig meget af H.C. Andersens eventyr, bøger og faktisk bare eventyrer i det hele taget. Det skyldes nok, at min mor altid har været utrolig godt til at læse godnat historier for os, eller også bare i det hele taget historier for os, hvis vi sad en aften og skulle hygge. Hun var også rigtig god til at få os i den rigtige stemning, enten med slukket lys og en lygte under hagen alt imens hun fortalte langsomt med en uhyggelig stemme, eller lavede en lille pibet stemme eller hvad hun nu ellers fandt på. Det var altid sjovt og nogle af mine bedste barndoms minder.

mellemlinjerne

Jeg blev nok også ekstra glad for den, fordi jeg netop selv rigtig gerne vil læse en masse historier for vores kommende børn (langt ude i fremtiden godt nok). Mit ønske er netop at vække en eventyrlyst og meget gerne også en stor læselyst i dem, som de ville kunne få meget glæde ud af, ligesom jeg selv har haft det.

.
59

Af svigerfamilien havde vi faktisk kun ønsket os én ting; nemlig gavekort til Inspiration. Vi trænger nemlig til nye knive og vi har (ja, os begge to faktisk!) sukket lidt langt efter Steltons pure black knive, hvilket vi tænker, at gavekortene skal bruges på.

Dog ønsker jeg at få så meget ud af gavekortene som muligt og eftersom de hverken er på udsalg eller tilbud lige i øjeblikket, så lader de sig nok vente lidt endnu.

mellemlinjerne

Hvad har du fået i julegave? 🙂

Vind 5 film på Blockbuster.dk

konkurrence

Indlægget er udarbejdet i samarbejde med Blockbuster.dk.

.

mellemlinjerne

.

Nu kan jeg endelig sige; det er blevet tid til bloggens første konkurrence! ♥

.

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker at bruge min tid på, så er det at se film / serier på sofaen. Jeg kan snildt få en hel dag til at gå med det, både alene, men nu aller helst sammen med min søde kæreste eller en god veninde. Dog synes jeg til tider, at udvalget er en smule snævert og out dated på de danske streaming tjenester og man skal ofte vente laaaaaang tid på at se de helt nye film. For at sige det på godt jysk; så er det sgu en smule træls.

.

Frygt ikke!

.

Jeg har nemlig i samarbejde med Blockbuster.dk fået lov til at forkæle én heldig læser med 5 filmkoder til deres hjemmeside, der bl.a. huser fede (og nye!) film som Southpaw og Jurassic World – er du derimod mere til labre mænd, så kan du også se Magic Mike XXL eller få dig et godt grin til Ted 2, Klovn Forever eller Pixels.

.

Ovenstående har jeg samlet nogle af de fedeste, sjoveste og mest underholdende film, som jeg har set i løbet af år 2015, som dog kun er et meget lille udpluk af deres store samling af film og serier.

.

mellemlinjerne

.

For at vinde de 5 filmkoder skal du blot:

1. Smide et like på bloggens facebook side lige her

2. Like opslaget med konkurrencen på facebook lige her

.

Vinderen trækkes mandag d. 4. januar. Held og lykke!

.

Må I alle komme godt ind i det nye år 🙂

Older posts