Personal stuff

En atypisk familie

20151114-_MG_146520151114-_MG_149920151114-_MG_1516

Akavet, det er lige hvad jeg synes, det er, når man står på den anden side af en kameralinse, specielt med en fremmed på den anden side. Er der egentligt noget at sige til det?

Derfor blev det også lidt en akavet omgang hos fotografen i weekenden. Min mor havde bestilt tid (hende med det brede grin i midten) og insisterede på, at vi både skulle have taget søskende-, kæreste -og familie billeder. Så imens man stod foran lærredet og i forvejen følte sig på udebane, jamen så stod hele min tossede familie lige ved siden af og gloede på os, som var vi dyr i Zoo.

“Prøv at gør sådan her”. “Nej, det ser godt ud”. “Hold kæft, hvor er jeg god til at lave lækre børn”. “Skal de ikke prøve at gøre sådan der?”. “Må jeg se?”. “Ja, det er godt”. “Det er godkendt”.

Blot få af min mors mange kommentarer sideløbende og så er det altså svært at stå og se flot og nydelig ud på billederne. Model, det bliver jeg nok aldrig, haha.

mellemlinjerne

MEN jeg synes da lige, at jeg ville vise lidt af billederne. Ét af min dejlige kæreste og jeg, ét af pigerne i familien (lillesøster liggende på skødet, min søsters veninde (tæt i familien), min anden lillesøster og jeg) og så selvfølgelig ét af hele det vilde dusin. Hvis nogen af jer har kigget bare en smule nærmere på det sidste, så har I nok studset over noget. Jeps, der er to midaldrende mænd. Ham, der er på hug nede ved min mor, er hendes kæreste og den flotte mand med kasketten på er min papz.

En smule atypisk, ja. Eller, en smule rækker nok ikke helt i denne sammenhæng. For 13 år siden blev mine forældre skilt, kort efter at de fik min lillebror. Det første års tid var de dog ikke særligt gode venner, men derefter fandt de atter ud af, hvordan de skulle snakke sammen. Vi begyndte at holde jul sammen alle sammen, både med far og stedfar. Det var lidt spøjst i starten, men jeg har virkelig nydt meget af at have min papz med til jul hvert år uden undtagelse. Han bliver inviteret forbi til spisen ugentligt og da min mor havde svært ved at finde et nyt sted at bo med os efter et afbrudt forhold, da købte han et hus, som hun kunne leje. De er virkelig gode venner – så gode venner, at min far faktisk står fadder til min yngste søster. Det brune punktum, som vi kalder hende (brunt hår og brune øjne kontra os andre. Hun skulle endda døbes kun to år efter, at mine forældre gik fra hinanden, men alligevel stod han fadder til hende.

Så lige for en god ordens skyld; fra venstre; min Sonny, lillebror Simon, papzchen, lillesøster Tilde, søsters veninde, søsters kæreste, lillesøster Melanie, mors kæreste Bill, mutzchen og jeg.

mellemlinjerne

Hvor har det dog været skønt for os børn, at mine forældre har kunnet finde så godt ud af det, som de har.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG