Everything

Rendyrket efterårshygge

201921

Dagen har budt på lidt af hvert for mit vedkommende. Her til morgen skulle jeg til lægen for at få taget nogle blodprøver. Jeg havde det sådan nogenlunde med det, taget min angst for nåle i betragtning. Moralsk opbakning havde jeg i form af min søde kæreste, der var cyklet med mig ind til lægen. Sygeplejersken havde lidt problemer med at fange en vene og imens hun tappede mig for blod, fik jeg det vildt skidt. Jeg har aldrig prøvet at besvime, men i det øjeblik var jeg sikker; dette var stadiet forinden. Efterfølgende blev jeg hjulpet hen på briksen at ligge og hun var endda så sød, at hun smuttede ud og smurte et halv rundstykke til mig. Da jeg fik det bedre, smuttede vi i Føtex, dog i et roligt tempo, hvor vi købte et græskar og noget halloween pynt.

.

Jeg har i år planlagt at holde en lille halloween middag for noget af vores nærmeste familie (eller rettere, dem der ville være interesseret i at deltage i sådan noget halløj, altså vores niecer, med forældre, min lillesøster og min papzchen). Derfor har jeg været i gang med at øve mig på at skære græskar i dag og for at være helt ærlig, så blev den faktisk temmelig god, men om den kan holde til d. 31.? Det tror jeg næppe, men det får vi at se. Udover det fik jeg købt lidt pynt og har planer om at lave noget selv også. Hvis resultaterne bliver gode, så skal jeg nok lægge dem op på bloggen – ellers får i aldrig noget af vide om dem, hæhæ.

Derudover har vi blot hygget i ægte efterårs manerer med varm kakao, stearinlys og udskæring af græskar. Åh, hvor jeg dog elsker denne tid.

.

God weekend til dig! Må du nyde den dejlige tid!

.

23

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG