Food & Drinks

Verdens nemmeste æbletærte

171514

I går fik jeg streget tre af punkterne på min top 10 liste over ting at foretage sig i oktober måned. Vi gik os en dejlig lang tur – faktisk hele 8 ½ km, hvor vi blandt andet luftede svigermors vuffer, samlede flotte efterårsblade, agern og andre fine ting. På turen kom vi forbi et fint lille æbletræ og jeg fik hurtigt min søde og meget høje kæreste til at plukke nogle æbler til mig. En tanke slog mig nemlig, da jeg så æbletræet, at jeg da skulle prøve at bage en æbletærte – noget jeg ALDRIG har prøvet før.

Her til aften gik jeg så i gang. Jeg fandt en enkelt opskrift på nettet og valgte at spice den en smule op. For at sige det lige ud, så blev den altså bare guer! Mums. Til tærten blev der serveret flødeskum og den var et hit hos kæresten. Han har faktisk næsten spist det hele. Hæhæ. Der er i hvert fald ikke meget tilbage længere!

.

Interesseret i opskriften? Så får du den da lige her!

.

Super nem, hjemmelavet æbletærte

175g hvedemel

75g sukker

0,5tsk bagepulver

130g margarine

2 æbler som minimum (efter behov)

Kanel efter behov

En håndfuld hasselnødder (andet kan også bruges)

.

Fremgangsmetode

Smelt margarinen i en gryde ved svag varme. Bland mel, sukker og bagepulver i og rør, indtil massen får en glat konsistens. Massen trykkes derefter ud i en form.

Æblerne skrælles og kernehusene fjernes. Skær æblerne i både i tykkelse, som passer dig. I en skål hælder du en klat margarine og to spsk. kanel. Rør rundt og vend æblerne i (behøves ikke, men giver mere kanelsmag). Fordel bådene på massen i lag. Jo mere vild du er med æbler, jo flere kan du putte oven på.

Drys ekstra kanel på – lige så meget du har lyst til (jeg havde en del på, for jeg er helt vild med kanel!). Hak nogle hasselnødder og drys på toppen.

Tærten bages i ovnen ved 225 grader (varmluft) i ca. 25 minutter. Vær ikke bange for, at hasselnødderne bliver lidt sorte – den brændte smag klæder tærten super godt! Serveres med flødeskum.

.

.

16

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG