Tips & Guides

Få det meste ud af dit græskar!

26

Jeg har så gerne villet vise vores fine græskar med lys i. Dog må jeg tilstå, at dette billede er taget på dagen, hvor den blev skåret ud – altså en uges tid siden efterhånden og græskarret ser ikke just så pænt ud længere.

Jeg fik ellers et godt tip til at få den til at holde lidt længere. Noget atamon, som skulle pensles på alt kødet. Problemet var bare, at der ikke var nogle butikker lige i nærheden af os, der solgte atamon og jeg havde ikke lige overskuddet til at cykle rundt og lede efter noget. Derfor fik jeg desværre aldrig plejet den lidt og den ligner nu en gammel mand med tandløse gummer. Hæhæ.

Det holder mig dog ikke fra at vise et billede af græskarret, da det endnu var flot. Nu hvor dette ikke holder mange dage mere, så er det vidst kun godt, at vi skal have lavet nogle flere på søndag.

.

Jeg tror, at jeg køber mig en to tre græskar, som vi skærer ud og stiller ude på altanen, indtil Halloween rigtigt indtræffer. Derude kan de stå køligt og så holder de sig også længere. I mellem tiden må jeg jo så se, om jeg kan finde noget atamon i en butik inde i byen. De næste par græskar kommer nok også til at være lidt større, eftersom at jeg oplevede, at varmen får låget til at skrumpe. I hvert fald når flammen var så tæt på.

.

Her er der nogle tips til at få dit græskar til at holde lidt længere;

1. Sørg for at få skrabet ALT kødet ud af græskarret, så der ikke er noget derinde, der umiddelbart kan gå i forrådnelse hurtigt.

2. Opbevar græskarret køligt (i hvert fald i den tid, hvor de ikke skal vises frem).

3. Pensel græskarret med atamon.

4. Høj varme får græskarret til at skrumpe, vær derfor varsom med lysene, eller køb et større græskar (afstanden fra lyset til låget bliver højere og skaden derfor mindre).

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG