Everything

Det er overstået – for nu

24

I dag gik det så endelig løs. Det projekt, som jeg har arbejdet på de sidste 8 uger, det skulle jeg så op at forsvare i dag til den første eksamen ud af to.

Jeg var nervøs, men skulle bare have det overstået. Projektet var en smule abstrakt i og med, at det omhandlede sociale medier. Censor virkede en smule skeptisk under fremlæggelsen og foruden et par enkle spørgsmål undervejs, så gik det bare som smurt. Ingen yderligere spørgsmål. “Tak” sagde min lærer. En smule forvirret gik jeg udenfor døren og ventede spændt. Vi ville ikke få nogen karakter, men blot et “bestået/ikke bestået”. Et par minutter gik og jeg blev kaldt ind igen. Censor sagde; “Det kunne blive et rigtigt spændende kontorprojekt!”. Min egen lærer sagde; “Som lærer er det utroligt dejligt at se, at du tænker så meget på markedsføring og ad nye baner. Det burde flere butikselever gøre” Og så tilføjede han; “Og nå ja, du bestod selvfølgelig”.

Det var sindssygt rart at få det overstået og at det så gik forbavsende godt. Undervejs i projektet har jeg nemlig følt lidt, om det bare var det. Nu står jeg så bare overfor IT eksamen på fredag – det skal nok gå godt, tror jeg.

.

Indtil da vil jeg sidde og hygge mig med en kop varm kakao – det kunne jeg godt lige have brug for.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG