Månedlige Arkiver

oktober 2015

Food & Drinks

Søde spøgelses marengs

4140

I dag er det Halloween og nøj, hvor har jeg glædet mig længe til det! I aften kommer der nogle fra vores familie og i den anledning har jeg været i gang med at kreére fine Halloween snacks.

Jeg synes specielt, at disse er rigtig søde, nemlig mine spøgelses marengs! De er rigtig nemme at lave og tager ingen tid (hvis man ser bort fra bagetiden). Det er faktisk første gang nogensinde, at jeg laver marengs, men jeg synes faktisk, at resultatet blev helt godt. De blev lidt skæve og skøre, men det synes jeg faktisk kun, gør dem endnu sødere.

.

Spøgelses marengs

3 æggehvider

150g sukker

.

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeren. Pisk godt og hellere lidt for længe end lidt for kort tid. Massen skal opnå en stiv konsistens, hvor man nærmest kan vende skålen på hovedet, uden at der sker noget.

Kom massen i en sprøjtepose og sæt toppene på bagepapir på en bageplade.

Toppene skal bages midt ved 115 grader varmluft i 1 time og 15 minutter.

Til øjne og mund kan du smelte noget chokolade og påføre lige som du vil!

.

39

RELATEREDE INDLÆG

Tips & Guides

Få det meste ud af dit græskar!

26

Jeg har så gerne villet vise vores fine græskar med lys i. Dog må jeg tilstå, at dette billede er taget på dagen, hvor den blev skåret ud – altså en uges tid siden efterhånden og græskarret ser ikke just så pænt ud længere.

Jeg fik ellers et godt tip til at få den til at holde lidt længere. Noget atamon, som skulle pensles på alt kødet. Problemet var bare, at der ikke var nogle butikker lige i nærheden af os, der solgte atamon og jeg havde ikke lige overskuddet til at cykle rundt og lede efter noget. Derfor fik jeg desværre aldrig plejet den lidt og den ligner nu en gammel mand med tandløse gummer. Hæhæ.

Det holder mig dog ikke fra at vise et billede af græskarret, da det endnu var flot. Nu hvor dette ikke holder mange dage mere, så er det vidst kun godt, at vi skal have lavet nogle flere på søndag.

.

Jeg tror, at jeg køber mig en to tre græskar, som vi skærer ud og stiller ude på altanen, indtil Halloween rigtigt indtræffer. Derude kan de stå køligt og så holder de sig også længere. I mellem tiden må jeg jo så se, om jeg kan finde noget atamon i en butik inde i byen. De næste par græskar kommer nok også til at være lidt større, eftersom at jeg oplevede, at varmen får låget til at skrumpe. I hvert fald når flammen var så tæt på.

.

Her er der nogle tips til at få dit græskar til at holde lidt længere;

1. Sørg for at få skrabet ALT kødet ud af græskarret, så der ikke er noget derinde, der umiddelbart kan gå i forrådnelse hurtigt.

2. Opbevar græskarret køligt (i hvert fald i den tid, hvor de ikke skal vises frem).

3. Pensel græskarret med atamon.

4. Høj varme får græskarret til at skrumpe, vær derfor varsom med lysene, eller køb et større græskar (afstanden fra lyset til låget bliver højere og skaden derfor mindre).

RELATEREDE INDLÆG

Everything

Det er overstået – for nu

24

I dag gik det så endelig løs. Det projekt, som jeg har arbejdet på de sidste 8 uger, det skulle jeg så op at forsvare i dag til den første eksamen ud af to.

Jeg var nervøs, men skulle bare have det overstået. Projektet var en smule abstrakt i og med, at det omhandlede sociale medier. Censor virkede en smule skeptisk under fremlæggelsen og foruden et par enkle spørgsmål undervejs, så gik det bare som smurt. Ingen yderligere spørgsmål. “Tak” sagde min lærer. En smule forvirret gik jeg udenfor døren og ventede spændt. Vi ville ikke få nogen karakter, men blot et “bestået/ikke bestået”. Et par minutter gik og jeg blev kaldt ind igen. Censor sagde; “Det kunne blive et rigtigt spændende kontorprojekt!”. Min egen lærer sagde; “Som lærer er det utroligt dejligt at se, at du tænker så meget på markedsføring og ad nye baner. Det burde flere butikselever gøre” Og så tilføjede han; “Og nå ja, du bestod selvfølgelig”.

Det var sindssygt rart at få det overstået og at det så gik forbavsende godt. Undervejs i projektet har jeg nemlig følt lidt, om det bare var det. Nu står jeg så bare overfor IT eksamen på fredag – det skal nok gå godt, tror jeg.

.

Indtil da vil jeg sidde og hygge mig med en kop varm kakao – det kunne jeg godt lige have brug for.

RELATEREDE INDLÆG

Tips & Guides

Gør Det Selv! Efterårsranke

35

Inden vi kaster os ud i nogle Halloween DIYs, så vil jeg lige vise denne fine sag, som kan bruges igennem hele efteråret! Da vi i efterårsferien var ude at gå og plukke æbler, sale kogler og andet fint, fandt jeg også en masse flotte efterårsblade – og hvad er mere efterårsagtigt end flotte blade i gyldne farver?

Jeg vidste derfor med det samme, hvad jeg skulle bruge dem til; en fin ranke, som skulle pynte et eller andet sted i lejligheden. Den er smadder nem at lave og kan snildt laves en lørdag eftermiddag med de små og bedst af alt; så er den komplet gratis at lave, medmindre man ikke har eller kan låne noget sytråd og en nål.

I håbet om at kunne inspirere andre til at lave noget hyggeligt efterårspynt derhjemme, vil jeg derfor vise dig, hvor nemt, den faktisk er at lave!

.

32

Det skal du bruge: blade (som man kan samle hele familien på en hyggelig gåtur), noget sytråd (helst hvid, eller anden farve, som passer til væggen) og en nål.

Tip: hvis du ønsker, at dine blade skal være “flade”, altså så de ikke bukker op i alle mulige retninger, så kan du lægge dem i pres i mellem nogle aviser i et døgns tid efter, at I har været ude at samle dem.

.

31

Derefter klipper du sytråden i den ønskede længde. Et skud fra hofte; så var min snor nok omkring 2 meter lang. Ganske forsigtigt presser du nålen igennem bladet øverst oppe ved stilken, som set på ovenstående billede. For at fæstne bladet til snoren, så den ikke rutscher op og ned; stik nålen igennem hullet endnu engang og efterfølgende ind under snoren for at stramme den godt til. Fortsæt med det ønskede antal blade med nogenlunde samme mellemrum.

Husk at lade en 5-10cm længde sytråd hænge for hver ende, så du har noget at fæstne din ranke med til sidst.

.

Det færdige resultat skulle gerne komme til at se nogenlunde ud som nedenstående billeder.

Tip: når du/I alligevel er ude at samle blade; saml gerne andre fine ting, såsom kogler, kviste og grene, agern mv. og brug dem gerne som pynt. Det ser virkelig hyggelig ud og efteråret kommer helt ind i stuen.

.

37363334

RELATEREDE INDLÆG

Everything

Halloween inspiration

30

Vi nærmer os stille og roligt Halloween og for at være ærlig, så kan jeg altså ikke vente meget længere. Jeg er så småt gået i gang med forberedelserne.

Stage one: planlægningen. Som tidligere beskrevet, så holder jeg jo en lille Halloween fest for noget af familien. Derfor har jeg været i gang med at planlægge snacks, mad og dessert. Desuden har jeg også været i gang med at indrette lejligheden, som jeg ønsker den – altså inde i mit hoved indtil videre. Hæhæ. Jeg har derfor også været inde at finde et hav af inspirations billeder, videoer mv., og jeg tror nu, at jeg har fundet ud af, hvordan det hele skal være, sådan da.

Stage two: indkøb. Jeg kunne altså ikke helt styre mig, da jeg stod i henholdsvis Føtex og Spar og så deres Halloween pynt; det var lige dét, jeg havde i tankerne og så var det ikke så galt dyrt. Indtil videre lyder samlingen på et lille spøgelse, edderkoppespind m. edderkopper, en pose fyldt med kryb, vindues klistermærker, vægklistermærker og papirs forme til cupcakes med søde små græskar på og endda med tilhørende græskar pynt til at stikke ned i toppen. Nu mangler jeg kun lidt småting, såsom falsk blod, frugtfarve, orange balloner, og så kan jeg læne mig tilbage indtil selve festen

Stage three: forberedelserne dagen forinden. Jeg skal igang med at lave dessert, pynte op mv.. Også selvom jeg mest af alt har lyst til at gå i gang nu! Hæhæ.

.

Undervejs skal der nok komme nogle billeder og muligvis også nogle DIY’s, som jeg har tænkt en del over at lave. Skal du også holde Halloween i år og i så fald; er du også godt i gang med forberedelserne?

RELATEREDE INDLÆG

Food & Drinks

Avocado creme

29

Jeg kan vidst lige så godt starte indlægget med en indrømmelse; jeg er sgu ikke så god til det der med mad og holdbarhed. Ofte glemmer jeg, at jeg havde et eller andet i køleren. Det samme gjaldt for en enkel avocado, som jeg ikke lige havde tænkt over. Da jeg så i dag fik åbnet den, så var den blevet lidt brun og ikke så charmerende at kigge på. Nervøst og forsigtigt tog jeg en lille smagsprøve for at se, om den stadigvæk var god.

Den var helt god endnu, men havde fået en lidt spøjs konsistens og brunt udseende. Ikke lige frem noget, man tanker “mums!” over. Derfor valgte jeg at skovle avocadoen ned i en lille skål og begyndte at mose og røre avocadoen rundt. Jeg ved ikke lige, hvad jeg tænkte, da jeg startede på det, men hurtigt efter forsvandt den brune farve faktisk.

Efter følgende blev cremen smurt på nogle madder og toppet med noget salt og peber og nøj, hvor smagte det altså bare godt! Man kunne helt sikkert også have opgraderet cremen en smule med noget hvidløg eller lignende.

.

Det var super nemt og smagte virkelig godt. Så man kan altså stadigvæk få noget lækkert ud af sine brune avocadoer – mine er som oftest røget ud, når de har set sådan ud, men det gør de ikke længere!

RELATEREDE INDLÆG

Everything

Hyggen er ikke ovre endnu

2827

Det gik pludseligt op for mig i dag.. Det er den sidste dag i efterårsferien i morgen. Men der er jo så mange ting, jeg ikke har fået nået! Nu hvor jeg tænker over det – så har jeg det vidst egentligt altid sådan, når vi nærmer os slutningen på en kort ferie, weekend eller lignende. For mit vedkommende har det dog været rart at kunne trække stikket lidt ud i denne uge. En uge fritaget for skole – også selvom vi er færdige på fredag.

De sidste 10 uger har været meget hektiske for mit vedkommende. EUS kurset har alligevel krævet lidt mere af mig, end jeg havde regnet med. Specielt alle de afleveringer, shit, de har taget pusten fra mig til tider. Det er dejligt at kunne lægge dem bag sig nu. Inden længe, om mindre end én uge, kan jeg lægge hele kurset bag mig. Det er lidt en spøjs følelse. Jeg har det som om, jeg kun lige er gået i gang og nu er jeg allerede færdig. I tiden på EUS har jeg også mødt en masse dejlige mennesker og tanken om, at jeg ikke længere skal se dem dagligt, er også lidt underlig. Det er som om, jeg ikke helt kan fatte det.

Når en dør lukkes, åbnes en ny og jeg ser da også frem til en masse spændende ting i fremtiden. Spørgsmålet er bare; hvad den har at byde på. Jeg har endnu ikke fundet en elevplads, selvom jeg har søgt en masse steder og virkelig gjort mig umage med mine ansøgninger, CV – nogle gange er det bare ikke helt let, det der med arbejdsmarkedet. Man kan blive helt væk i den store strøm af arbejdssøgende, der alle har meget mere erfaring end én selv. Fingrene er krydsede og stadig flere ansøgninger bliver skrevet – på et eller andet tidspunkt, må der jo være nogen, der kan bruge én som mig.

.

I mellem tiden prøver jeg at få det bedste ud af det hele. Vi hygger os, nyder efteråret, familien og vennerne. I næste uge står den på efterårshygge med vores niecer og deres søde forældre, hvor der skal skæres flere græskar, måske bages lidt godt og ellers er jeg jo heller ikke færdig med min oktober liste endnu! Hvordan går det med jeres?

RELATEREDE INDLÆG