Style

Smukke efterårslakker

5960

Et must for et fuldendt look må helt klart være en lækker lak i en flot farve. Jeg har specielt en svaghed for lakker i nude toner. Gerne i den rosa ende af skalaen. Så er jeg solgt. 

Forrige jul fik jeg en yderst smuk lak af to af mine bedste veninder. Siden da har det uden tvivl været min foretrukne neglelak. Den løb tør for et par måneder siden. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg har haft det lidt svært uden den, men havde heldigvis en discountmodel, som jeg havde fået, som mindede lidt om den. Det var bare ikke helt det samme. Holdbarheden var elendig og farven var heller ikke helt spot on.

Derfor har jeg for første gang i mit liv, været nede at købe en neglelak, som jeg tidligere har haft. Det er lidt skørt at tænke på. Jeg har altid været typen, der købte nogle forskellige lakker og når de så var tomme (hvilket er sket yderst sjældne), jamen så var det farvel til dem og så videre med en ny farve. Men denne lak, den kan jeg bare ikke undvære.

Det er den skønne lak fra Essie, Eternal Optimist. Jeps, jeg er stor tilhænger af Essie og køber kun i nødstilfælde lakker af andre mærker. Som fx i dette indlæg, hvor jeg har købt to flotte Opi lakker. Hvis jeg havde fundet lige præcis de to nuancer hos Essie, så havde de heller ikke været en del af min egen samling.

.

Nu hvor jeg alligevel skulle have den købt og Matas i samme omgang havde 3 for 2 på Essie lakkerne, jamen så snuppede jeg da to ekstra med oveni, som jeg også i længe har haft kig på – og hvor er de da bare smukke. Jeg er helt vild med mit eget miks, hvis jeg skal være helt ærlig. Hæhæ.

.

61

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG