Food & Drinks

Verdens nemmeste jordbærtærte

2423

Opskriften på denne super fine jordbærtærte fandt jeg på Cathrine Yogas blog og måtte bare prøve at lave den. For at sige det lige ud; så bliver det ikke lettere at lave tærte end dette, så her får i lige den fine opskrift!

.

Ingredienser til bunden

100g mandler

100g hasselnødder

4 æggehvider

100g sukker

1 spsk vaniljepulver

Noget olie, smør, margarine eller hvad du end har til smørrelse

.

Ingredienser til cremen

1/4l fløde

1 tsk vaniljepulver

4 spsk jordbærmarmelade (eller frosne jordbær optøet og most)

.

Topping

Friske jordbær

Revet mørk chokolade

.

.

Fremgangsmetode

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Blend nødderne sammen. Pisk derefter æggehviderne stive og tilsæt sukkeret og pisk indtil massen er stiv. Hæld nødderne og vaniljepulveret i og rør godt. Kom kagedejen i en smurt tærteform og bag den i ca. 12-13 minutter. Lad bunden køle af.

Jordbærcremen kan laves i mellem tiden. Pisk fløden til flødeskum. Tilsæt jordbærmarmelade og vaniljepulver og pisk/rør det godt sammen.

Når bunden er afkølet kan cremen fordeles derpå. Lad gerne kagen køle lidt af inde i køleskabet inden anretning, så cremen får lov til at stivne en smule inden. Anret med jordbær og revet chokolade.

.

Så skal kagen blot nydes i godt selskab! Bon appetit!

.

22

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG