Interior decorating

Velkommen hjem, Alfred

8384

Dagen startede godt ud – jeg følte et enormt overskud og kastede mig ud i en omgang amerikanske kanel pandekager.

Dernæst fik dagen en nærmest dårlig omdrejning; det begyndte at styrte ned i stive stænger og det ville bare ikke holde op. Eftersom jeg endnu ikke har fået erhvervet mig nogen form for regntøj, så valgte jeg at tage bussen i dag. På trods af det havde regnen taget så meget til, at jeg alligevel blev driv våd bagpå og på højre side. Min blazer var gennemblødt, det samme gjaldt mine sko og desværre også min taske – heldigvis skal der mere til end en omgang vand for at dræbe min efterhånden gamle bærbare, hæhæ.

Heldigvis havde vi det rigtig sjovt i skolen og dagen blev kun bedre, da jeg pludselig fik en e-mail; min pakke fra Emmalys.dk var ankommet ved posthuset og jeg kunne hente den, så snart jeg ville.

Da jeg åbnede pakken duftede der langt væk af saltet hvidløg og timian – lidt sjovt, nu hvor der jo også gemte sig en Nicolas Vahe salt med netop hvidløg og timian i. Det duftede i hvert fald godt! Lidt længere nede befandt den helt store skat sig så; Alfred. Min kære Alfred!

.

Materialistisk lykke, jeg ved det – men det føles nu bare så godt! De smukke Kay Bojesen fugle har længe stået øverst på min ønskeliste og nu er de mine. Jeg føler mig så heldig lige nu, hæhæ. Nu er mine tre favorit figurer fra Kay Bojesen streget fra listen og nu står der kun den klassiske abe tilbage, samt den nye hest, hvis træfinish jeg er lidt vild med.

I morgen kommer der et billede op af den lille fugle familie og senere måske ét af min Kay Bojesen samling indtil videre.

.

85

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG