Everything

Typisk mænd

64Mit hoved føles en smule tungt. Det har det faktisk gjort de sidste mange timer. Man kan sgu godt blive lidt ør i hovedet af alle de opgaver, powerpoints, læsning og alt sammen inden i et lille klasselokale på sin flade røv hele dagen. Jeg har bidt mærke i, at det nok mest er de sidste to punkter, der går værst ud over mig. Efter at have siddet fire timer i et lille klasselokale, mister jeg energien og, værst af alt, koncentrationen. Og da slet ikke for at glemme min ømme po-po, der bestemt ikke gider at sidde længere tid på stolen.

Heldigvis er det kun til december og så er jeg heldigvis færdig (mere eller mindre). Så de få uger det drejer sig om, det kan jeg godt lige overkomme.

.

Dog havde jeg mest af alt bare set frem til at gå og pusse nusse lidt herhjemme. Hygge mig med lidt TV. Læse lidt lektier. Få lagt lidt tøj sammen og måske lige støvsuget. Min aftensmad havde jeg forlængst indstillet mig på som værende et par rugbrødsmadder. Jeps, så lad føler jeg mig i dag, at jeg havde accepteret, at det bare lige blev til et par hurtige håndmadder. Men sådan skulle det ikke være!

Niksen. For en halvanden times tid siden ringede min papzchen. Jeg studsede lidt ved det, da der dukkede et billede op af ham på telefonen, imens Footloose spillede for fulde gardiner. Normalt plejer min far ALDRIG at ringe. Ja, han sender mig knap nok en sms. Hvis han så ringer, så plejer det normalt at være et eller andet vigtigt. Du ved, mænd og deres telefoner.. Hvad har de dem egentligt også til?

Jeg tog telefonen. Det var ganske rigtigt min papz. De havde fået weekend før tid og han ville derfor komme forbi i aften i stedet for i morgen, som vi ellers havde planlagt. Det stemte ikke helt overens med mine planer om en aften i lavt gear – jeg havde jo lovet min papz at lave noget lækkert mad, til når han kom og besøgte mig. Satans!

Der var næsten ikke engang blevet lagt på, før jeg stod med hovedet nede i fryseren og skyndte mig at gribe de bøffer, som min mormor havde klappet sammen for os og lagt i fine bakker, så vi bare lige skulle tage dem op og stege dem. Tusind tak momse! Endnu engang er du min redningskvinde!

.

Men, så opstod det næste problem og jeg var hurtigt nødt til at ringe til min papz. “Hvad vil du have til?” Manden kan jo ikke fordrage kartofler og gider heller ikke at spise sovs. Hvad fanden laver man så lige til dansk bøf (som ellers er en af hans livretter)??

Ved du, hvad han svarede? Jeg var faktisk helt målløs og dog alligevel ikke. Det er jo min papz i en nøddeskal. “Ris og ketchup til ville være lækkert”…

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG