Everything

Mange venner? Nej tak!

3738

Dagen i går brugte jeg med min søde veninde, Camilla. Det var skønt med noget rigtig kvalitets tid med hende, hvor det bare var hende og jeg, hvidvin og en snak om livet og kærligheden. Selvfølgelig i selskab af en lækker portion sushi fra Umashi. Det er bare ikke rigtigt det samme uden. Næ, det er faktisk gået hen og blevet en tradition for hende og jeg.

For at være helt ærlig; så er hun faktisk min eneste rigtige veninde her i Odense (foruden min svigerinde) – og så har jeg endda fået lokket hende herover fra Sønderjylland. Jo, jeg kender da andre folk her i Odense, men det er ikke nogen, jeg snakker særligt tit med. Derfor kan tiderne også gå lidt langsomt ind i mellem – hun arbejder hos DFDS, hvor hun er ude to uger ad gangen. Derimod er hun så også hjemme to uger ad gangen, som bliver flittigt brugt på shopping, tøsesnak, middage og hvad, der nu end falder os ind. Det bliver dog oftest kun en håndfuld gange, at vi ses i løbet af en måned, men de stunder, vi så har sammen, er det rene guld – uanset om vi laver noget eller ej.

Jeg har dog heller aldrig været typen, der havde behov for det store udvalg af venner og veninder. Det er rart ikke at have så mange venner. De venner, som jeg har, betyder alt i verden for mig. Selvom kun den éne af dem bor i Odense og jeg måske ikke ses så ofte med de andre, så føles det ikke sådan, når vi så endelig ses eller snakker sammen over telefon.

Det kan godt være, at det er alderen, der trykker – men det passer mig sgu egentligt fint. Der findes ikke noget værre end folkeskole venskaberne, hvor man er nødt til at give lyd fra sig jævnligt, hvis man gerne vil forblive venner. Sådan nogle meget tidskrævende venskaber, hvor man skal snakke sammen flere timer i telefon flere gange ugentligt, eller huske at skrive hvad og spørge, hvad modparten har brugt sin dag på. Jeg står helt af.

.

Der skal være en sund balance mellem venskab og livet ved siden af. Man skal ikke føle sig forpligtiget til at skrive og spørge, hvordan det gør. Man skal gøre det, fordi man føler lysten og interessen til at gøre det.

.

Har du ikke også prøvet at have en veninde, der blev mobset, hvis du ikke lige havde tid til hende pga. andre aftaler? Som nærmest krævede, at i skulle være sammen alle ugens syv dage? En veninde som konstant ringede for at fortælle den samme bunke sladder, som hun gjorde dagen forinden?

Ved du, hvad jeg kalder sådan en veninde? En igle. En rigtig blogsuger, der suger alt energien ud af én og efterlader én som en udtørret rosin, når dagen er omme. Sådanne veninder har jeg sgu haft rigeligt af – der er også en grund til, at vi ikke er veninder længere den dag i dag.

.

Jeg værdsætter mine venskaber rigtig højt og er så taknemmelig over, at jeg har fundet en håndfuld venner, som jeg ikke behøver at snakke med hverken ugentligt eller månedligt for at opretholde vores venskab. Når jeg ringer, er det som om, vi sidst snakkede sammen i går – og det er lige sådan, at jeg foretrækker mine venskaber.

.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG