Food & Drinks

I kærestens navn

70

Hold da lige op, hvor har det bare været en skøn dag!

.

For lidt over en uge siden besluttede jeg mig for at forkæle min kæreste i dag, nu hvor der var Den Store Biograf Dag i Nordiske Film Biografer. Det vil sige; billetter til halv pris! Jeg vidste, at der var et par film i biografen lige nu, som han rigtig godt gad at se. Sammen havde vi snakket om Pixels i et godt stykke tid, men han havde også nævnt Fantastic Four et par gange (som den nørd han nu er, hæhæ). Jeg endte med at købe billetter til begge forestillinger.

Med et mellemrum á 4 timer i mellem filmene, så måtte vi jo også finde på noget at lave. Først gik vi og strøjfede på gågaden, hvilket var knapt så spændende, nu hvor alt havde lukket bortset fra Matas – derfor blev det også til lidt personlig forkælelse til mig selv i form af to flotte neglelakker fra Sally Hansen.

Efterfølgende tog vi et smut forbi Submarine, som simpelthen bare laver de bedste sandwiches og salater. Jeg fik en skaldyrssalat, som smagte virkelig godt! Kæresten gik med en pulled chicken sandwich. Da vi havde siddet og nydt vejret lidt, tog vi et smut forbi Eventyrhaven. Det var ekstremt lækkert at sidde og nyde det lækre vejr i hinandens selskab, hvor vi morede os og fik lidt sol samtidig (og som de skide albinoer vi er, så kan det jo selvfølgelig ikke ses alligevel).

Da vi stadig havde halvanden time til at brænde af, blev han da også lige forkælet med en tur på Baresso. Hans lykke var gjort; masser af film, go’ sandwich og lækker iceblend – han sover nok godt i nat, hæhæ.

Den ene af filmene var en stor succes – den anden var lidt af en skuffelse. Læs med lidt senere, når jeg smider nogle anmeldelser op på bloggen!

.

Nu er vi lige kommet hjem fra vores lille eskapade – klar til vasketøj, opvask og en ny uge, som venter kort forude.

Jeg håber, at du har haft en rigtig lækker weekend! Det har jeg i hvert fald 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG