Interior decorating

Forandringer i vente

9192

Der kommer til at ske store ting i denne uge. Når ugen er omme, så vil stuen blive en helt anden. Jeg kan simpelthen ikke vente!

Du kan måske huske, at jeg i sidste måned købte en sofa med en måneds ventetid. Den ventetid er overstået på torsdag! Den sofa, som jeg nu har kigget på i næsten et års tid, bliver endelig vores på torsdag. Det bliver simpelthen bare SÅ skønt at komme af med vores hvide læder sofaer og erstatte dem med en mørkegrå stof hjørnesofa. Jeg kan ikke lade være med at klappe i hænderne af bare begejstring!

Ikke nok med at vi får skiftet sofaerne ud, så får vi også købt vægskabet, som skal op under fjernsynet, som vi så kan gemme alle vores bøger, dvd’er mv. væk i. Når det hele så er kommet op.. Ja, så skal der sgu rykkes rundt på alt nipset! Det kommer til at se helt anderledes ud her, når ugen er omme.

.

I løbet af måneden skal jeg endvidere også have fundet nogle fine, enkle og smalle sorte rammer til vores fine illustrationer, der også skal rykkes lidt rundt på. Denne fine illustration fra I Love My Type skal bl.a. også op og jeg glæder mig!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG