Food & Drinks

En snak om madpakker

5859

Berry spam – I know! Jeg kan bare ikke få nok af de små vidunderligheder.

Som skrevet i går, så ville jeg lave noget frugtsalat til madpakkerne i dag. Det gjorde jeg også – her til morgen, så det kunne være så frisk som muligt til skoletid.

Den lækre frugtsalat bestod af; honningmelon, blåbær, hindbær, banan, mandler og hasselnød. Jeg kan lige love for, at det var godt! Efterhånden er jeg begyndt at gå mere og mere op i graden af sundhed i min madpakke, variation og ikke mindst at det er velsmagende og indbydende.

Forestil dig dette scenarie; du har haft travlt til morgen og har med alt hast spurtet afsted på cyklen i skole. Tre timers drøj IT og Erhvervsøkonomi melder sig og du kører fast i opgaver og læsestof. Hovedet føles tungt og du ser bare frem til det lange frikvarter, hvor du kan komme ud at nyde luften og endelig få din madpakke. Tiden går stille. Nu er der kun 10 minutter tilbage. Det er de længste 10 minutter af dit liv, men så sker det; frikvarteret melder sig og du skynder dig ud med vennerne for at spise. Den ene hiver en rigtig lækker sandwich op af tasken, en anden har en lækker salat med. Du glæder dig til at få noget godt i skrutten og flår nærmest din madpakke op. Men hvad er dog det? Det er en kedelig, og ikke mindst slatten, leverpostejmad med noget runken agurk på. Øv, heller ikke noget spændende denne gang.

.

Jeg selv har oplevet dette ALT for mange gange. Nu er det slut! Jeg tager kun lækre og spændende madpakker med – også selvom de tager en halv time længere tid at lave.

Hvorfor ikke også ofre den ekstra tid på det? Jeg bliver da 10 gange gladere, når jeg lige hiver en frugtsalat op af tasken end en trist leverpostejsmad. Derfor har jeg gjort det til en vane, bl.a. at have en Castus frugtstang med (den med granatæble og hindbær er bare SÅ god!), en juice, smoothie eller lignende med. Jeg prøver at lave gode salater, men hvis tiden ikke rigtigt er til det, så fikser jeg da bare lige en avocado -eller laksemad sammen.

.

Hvad får du med på madpakke? 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG