Interior decorating

En smuk nyhed

434445

I går aftes var jeg med til VIP-aften i Inspiration sammen med min søde veninde, Katrine. Jeg hørte om eventet for et par uger siden og ville bare med. Derfor tog jeg lige fat i hende og spurgte, om hun ikke havde lyst til at tage med. Det havde hun da selvfølgelig! Så kunne manden få lov til at passe børn, imens vi tog ud og så flotte nyheder, lækre smagsprøver og fik en lækker goodiebag med hjem.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg præcist skulle forvente af aftenen eller goodiebagen, men jeg må sige, at det virkelig overgik mine forventninger! Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi kunne gå rundt og se nyhederne før alle andre. Nogle af tingene havde jeg haft lidt kig på i forvejen, fx den smukke blå krukke på de ovenstående billeder. Måske kan du endda huske dette indlæg om blå drømme, hvor krukken også er med på.

Krukken var endnu smukkere i virkeligheden og helt unik! Ikke to krukker var ens i farver og mønstre og jeg udvalgte derfor denne nøje. Den skiller sig en del ud fra resten af indretningen, i hvert fald stil mæssigt, men på en god måde! Alle vores andre ting er meget præcise og detaljerne derpå er nøje planlagt. Malingen på krukken har selv bestemt, hvordan lige netop den skulle se ud og sådanne detaljer bliver ikke på samme måde overladt til tilfældighederne på vores andre fine ting herhjemme (Lyngby, Kähler, Hoptimist, Royal Copenhagen, Design Letters, Kay Bojesen, Menu, Stelton mv.).

Det der nok kendetegner disse brands, er deres rene linjer og nøje planlagte detaljer.

Måske er det endda grunden til, at jeg følte mig sådan draget til den fine krukke fra Skjalm P. Lige fra jeg så den første gang, har jeg været helt forgabt i den. Den er da virkelig også bare noget af det smukkeste! Og prisen er heller ikke så værst – sølle 150kr. Derfor skulle den også bare med hjem med det samme.

Ved samme lejlighed fik jeg tjekket nogle af de andre fine mørkeblå ting ud fra Skjalm P. De har lavet en rigtig smuk lille samling af dybe blå ting – lige fra vaser og krukker til lækre puder. Det er helt klart ikke den sidste fra Skjalm P, der er flyttet ind her hos os.

.

42

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG