Landscapes

En lomme af lykke

7273

Er dette ikke bare den bedste udsigt tænkeligt? Med et top lækkert vejr oven i hatten, så bliver det altså ikke meget bedre.

For Odenseanere vil disse billeder nok virke genkendelige og en del vil sikkert også snildt kunne se, at det er Eventyrhaven, der her er tale om. Billederne blev taget i søndags, da min kæreste og jeg brugte noget tid i det lækre vejr i den lækre park.

Eventyrhaven må uden tvivl siges at være mit yndlings sted i hele Odense – specielt om sommeren, når haven står i fuld flor og der render glade børn rundt, folk soler sig eller unge spiller frisbee. I sådan et øjeblik elsker jeg bare at sidde på en bænk og betragte det hele. Betragte livet i sine finurlige former. Nyde det. Det er så skønt.

Ja, jeg lyder måske en smule mormor-agtig med et stort fed penselstrøg af nostalgi henover, men er det ikke bare skønt? De bedste øjeblikke i mit liv sker, når jeg pakker mobilen lidt væk og lader tiden gå i stå. Når det føles som om, at jeg cykler i slowmotion og mærker den lette brise og hører lyden af fuglekvidren. Når det styrter ned og jeg kan stoppe op og dufte regnen. Når jeg kan sætte mig ned på en bænk og mærke solens stråler mod min krop. Det er simpelthen bare det bedste.

.

Hvilke slowmotion øjeblikke er de bedste for dig?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG