Everything

At fare vild i studiejunglen

3For nye læsere, såvel som de “gamle i gårde”, er dette et helt nyt emne, som jeg ikke tidligere har snakket om her på bloggen.

.

Nemlig uddannelse. Jeg har haft nogle hektiske og stressende år, hvor jeg har været startet på lidt af hvert i forsøget om at finde ud af, hvad jeg ville og hvilken vej, jeg skulle gå. Det har fandme været svært.

Efter et halvt års tid hvor jeg arbejdede i Dubai tilbage i 2013, følte jeg mig klar på studiestart. Jeg var desværre ikke kommet ind på det studie, som jeg havde søgt ind på og drømt om, siden jeg var lille. Det gjorde lidt ondt, men jeg følte, at jeg bare skulle i gang. Derfor var jeg inde at kigge på ledige studiepladser. Jeg følte et vidst form for pres – alle mine tidligere studiekammerater var enten færdige med deres første år på uni (eller hvad de nu var i gang med), eller også var de alle blevet optaget på deres drømmestudier. Bare ikke mig. Derfor handlede jeg hurtigt og uden rigtigt at læse det store om den valgte uddannelse, havde jeg valgt uddannelse udelukkende på baggrund af, at det lød rigtig fancy. International Virksomhedskommunikation med tysk som hovedsprog. Det lød flot og godt og efter at have arbejdet et år som telefonsælger, tænkte jeg, at det var lige dét, jeg skulle i gang med.

Lyn hurtigt blev jeg klar over, at det i hvert fald ikke var mig. Men i stedet for at tænke i den dur, følte jeg i stedet, at jeg var en fiasko og at jeg aldrig ville finde noget, der passede til mig. Det endte i en depression. En hård én, hvor jeg sad i min seng dag ud og dag ind. Jeg lavede ikke noget. Undgik al social kontakt med mine venner. Det var pinligt og jeg følte mig virkelig flov. Der var ingen, der rigtigt vidste, hvad jeg gik rundt og lavede, eller at jeg var endt i en depression. Det var jo flovt at fortælle. Det var et tegn på svaghed.

Jeg havde dog ikke helt opgivet drømmen om en længere uddannelse. Der var dog intet, der rigtigt fangede min interesse, indtil jeg pludselig fandt mig selv, for den 8. dag i træk, i færd med at læse om oldtidens Ægypten. En tanke slog mig: kan man mon blive noget inden for dette emne? Det kunne man da! Jeg var virkelig fascineret og fanget af studiet – søgte ind med det samme og gik spændt og håbede på, at jeg kom ind. D. 30. juli 2014 fik jeg så besked. Jeg var kommet ind på drømmestudiet og begyndte hurtigt at forberede mig og fik styr på alle mine ting. Jeg kunne mærke, at en bedre tid var på vej og at det hele nok skulle gå i fremtiden.

Det var dog noget af en omvæltning og jeg vænnede mig aldrig helt til at skulle læse så meget hele tiden. Samtidig lå uddannelsen i København – jeg havde INGEN intentioner om at forlade Odense, derfor var jeg nødt til at pendle. Vi havde maks to timers forelæsninger om dagen. Jeg skulle sidde i offentlig transport minimum 5 timer dagligt for to undervisningstimer.. Da vi kom til andet semester og jeg igen følte mig kampklar, opstod det ene problem efter det andet. Først havde DSB fucket up i mit ungdomskort, der derfor blev lidt over en uge forsinket. Dette skete to gange på tre måneder, hvilket var pænt træls, specielt eftersom vi maks måtte have så og så meget fravær i den ene undervisningstime. Samtidig skulle vi begynde at lære hieroglyffer. Lad os bare sige, at det ikke var min stærkeste side, så jeg havde lidt ekstra besvær med det. Det gjorde det heller ikke ligefrem bedre, at vores norske lærer snakkede hurtigt, mumlede og at jeg så ikke forstod ham – heller ikke at han havde glemt at oplyse skolen om vores pensum. Det resulterede i, at der ikke var nok ordbøger til os og at alle de, der boede i KBH havde været henne på skolen en uge før og hente de eksemplarer, skolen havde haft. Der var derfor ventetid, med mindre vi kunne finde dem på et antikvariat et eller andet sted. Jeg ledte og ledte, men det billigste sted jeg fandt, kostede bogen 1.700kr. Det havde jeg ikke råd til og jeg kunne derfor ikke købe bogen. Jeg kom derfor meget hurtigt bag ud – samtidig gjorde vores lærer nar af os, der ikke havde kunnet lave vores lektier, fordi vi ikke havde vores ordbog – selvom det faktisk var idiotens egen skyld. Jeg blev derfor væk fra hans undervisningstimer og inden jeg så mig om, var der gået 3½ måned af studiet og jeg havde stadig ingen ordbog. Jeg havde ikke lært en skid om hieroglyffer, bortset fra at jeg var blevet temmelig god til at tegne dem (for hvad fanden skulle jeg ellers give mig til i mellem tiden?).

En del problemer opstod og spærrede ben for mig. Det gør virkelig ondt at tænke på, for jeg var faktisk vildt interesseret i studiet og ville rigtig gerne fuldføre det – det vil jeg faktisk stadigvæk. Der var bare for langt, læreren var en nar og jeg havde ikke råd til vores bog. Jeg kunne faktisk vælge at tage studiet om, men jeg ved ikke, om det ville gøre den store forskel, når der stadigvæk venter sig 5 timers daglig kørsel frem og tilbage. Måske er det også bare for meget for mig og måske burde jeg egentligt bare satse lidt lavere.

Det har jeg valgt at gøre, så tidligere på året søgte jeg ind på Tietgen på deres EUS studie, et 10 ugers HG kursus for studenter. Oprindeligt blev jeg faktisk optaget på studiet til oktober, men for en lille time siden fik jeg et opkald fra et ukendt nummer. Jeg studsede over det, men svarede. En plads havde åbnet sig på studiet – med studiestart på mandag d. 10. august. Altså i næste uge!

Hun spurgte mig, om jeg var interesseret i at starte dér og om jeg havde mulighed for det. Hurtigt takkede jeg ja til pladsen. Jeg vil nemlig bare i gang med studiet hurtigst muligt. Faktisk vil jeg allerede være færdig med kurset i midten af oktober og så kan jeg komme ud og komme i gang. Mine forhåbninger for studiet er store og jeg tror oprigtigt på, at det er lige det, jeg skal i gang med nu og beskæftige mig med.

Derfor kan jeg nu meddele, at jeg starter på mandag! Det føles skønt og jeg glæder mig til at komme i gang igen.

.

Det er sgu ikke altid lige let at finde vej i denne studiejungle, hvor det nærmest forventes at man fra barns ben har besluttet sig, at man kommer ind og at man fuldfører. Universitetslivet er bare ikke for alle og det er faktisk helt okay.

.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG