Movie time, Tips & Guides

2 film 1 dag

74

Fantastic 4

Egentligt havde jeg ikke rigtigt nogle forventninger til denne film, eftersom De Fantastiske Fire aldrig rigtig har sagt mig noget. Overhovedet. I hvert fald ikke før Miles Teller dukkede op som hovedrollen. Som én af mine absolut yndlings skuespillere, gør han et fantastisk job bag kameraerne gang på gang og det er ikke mange af hans film, som jeg ikke har set. De fleste af dem ligger endda øverst på min rangliste over yndlings film.

På trods af at jeg ingen forventninger havde til filmen, så blev jeg dog alligevel lidt skuffet; potentialet i filmen var jo enorm. Uden at kende noget som helst til de oprindelige film/historier, så kunne jeg alligevel se hele filmen udspille sig for øjnene af mig fra de første scener af. Desværre kunne filmen bare ikke helt følge med. Det er virkelig en skam at have tabt sådan en mulighed, specielt med de vildt fede effekter og den sindssyge liste af dygtige skuespillere.

Det var lidt som om, de ikke rigtigt fik opbygget spændingen, før filmen faktisk var omme. Det er lidt ligesom at have pustet en stor ballon op, for derefter at prikke hul i den med det samme. Idéen med filmen var virkelig, virkelig fantastisk, men de formåede bare ikke at fange publikummet.

.

75

Pixels

Fra første øjekast på biografplakaterne vidste jeg, at jeg bare skulle se denne film. Adam Sandler film plejer som regel at være et stort hit her i huset. Forventningerne til filmen var ikke store, men jeg forventede et godt grin.

Det fik jeg virkelig også. Op til flere gange. Filmen var virkelig sjov og havde et fantastisk skørt og gennemtænkt plot, som jeg følte mig som en del af under forestillingen.

Hvis man er til de skøre, lidt langt ude, sorte Sandler jokes, så vil man helt sikkert elske denne film. Den var sjov, skør, overdrevet og helt fænomenalt animeret. Jeg kunne virkelig ikke sætte en finger på effekterne (og dem plejer jeg ellers at gå meget højt op i!). Foruden plot og animation var der som sædvanligt en stjernespækket skuespillerliste, hvor man til tider blev en smule overrasket over at se en velkendt skuespiller i filmen!

Hvis du er ude på et godt grin, så kan det kun gå for langsomt med at komme ind at se denne film!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG