Frivillig til Karrusel

95

Jeg er netop hjemvendt fra mødet. Det var faktisk vildt hyggeligt. Lotte og jeg hyggede os i hvert fald med øl, indkøb og dårlig humør. En skøn blanding!

Udover mine to vagter til Karrusel, fik jeg lige tilføjet en ekstra én. Det vil sige, at jeg faktisk skal stå fra 15:30 om lørdag til 06:00 om søndagen.. Hæhæ. Det skal nok blive sjovt. Først som sikkerhed på pladsen og bagefter i baren til efterfest på Momentum.

Denne uge er efterhånden godt spækket med planer! I morgen skal jeg igen til frivilligmøde angående sikkerheden, som jeg skal være med til at opretholde på lørdag. Onsdag skal jeg muligvis til noget Herstal og Juna lagersalg med søde Maja (det håber jeg i hvert fald på!), torsdag skal jeg hente goodiebagen fra Karrusel + sofaen kommer, fredag, lørdag og søndag skal jeg arbejde frivilligt til Karrusel.

.

Så jaeh. Det skal nok blive en god uge!

Ro for en stund

94

Jeg er netop lige kommet hjem fra skole og indkøb og har netop nu en lille stund for mig selv. Det er en travl dag. Allerede tyve over fem, skal jeg afsted igen, så jeg har knap og nap 2 ½ time, inden jeg skal afsted.

Sammen med Lotte skal jeg til informationsmøde angående Karrusel. Det er et fest arrangement, som foregår i Odense denne weekend. Vi har meldt os som frivillige og skal have de sidste detaljer at vide i aften.

.

Indtil da vil jeg smide mig på sofaen med en god kop kaffe og et godt magasin. Mon ikke, jeg kan få Sonny til at lave aftensmad i aften?

Jeg har lige fået penge-køb

93

Pengene var kun lige nået at gå ind på min konto i dag og så havde jeg med det samme klikket disse to lækre ting hjem. String Pocket hylden har længe været på min must have liste, så der var ingen spørgsmål om, nu hvor jeg havde lidt ekstra penge denne måned, at den skulle klikkes hjem som noget af det første.

Derimod fandt jeg først potten i går aftes. Jeg har i længe gerne villet have nogle flere planter inde i vores stue, men kravet til dem var, at det skulle være planter i støvede farver. Altså ikke nogle med skrig grønne blade og pang røde roser, som eksempel. Faktisk har jeg i længe gerne villet have et spøgelsestræ, men jeg har bare ikke fundet den perfekte potte til den endnu. Indtil at jeg så, at én af mine veninder (søde Lin) havde lagt et billede ind på instagram med ovenstående krukke (bare i lysegrå) og faktisk med et spøgelsestræ i. Det så da bare skide godt ud! Jeg fik hurtigt udspurgt hende om mærke og størrelse.

Potten var fra Hay og da jeg fandt den var jeg lidt overrasket over prisen. Jeg havde regnet med, at den havde været dyrere, men næ nej, jeg skulle af med sølle 89kr for en størrelse i medium. Det kunne jeg da godt lige overkomme.

.

Klik, klik, klik.

Og så var de to ting bestilt hjem. Nu venter jeg så blot på at få dem hjem. Den fine hylde skal op ude i køkkenet, så jeg glæder mig helt vildt. Køkkenet er ikke ligefrem den del af lejligheden, der har fået mest opmærksomhed, hvad angår indretning. Det skal ændres nu.

Forandringer i vente

9192

Der kommer til at ske store ting i denne uge. Når ugen er omme, så vil stuen blive en helt anden. Jeg kan simpelthen ikke vente!

Du kan måske huske, at jeg i sidste måned købte en sofa med en måneds ventetid. Den ventetid er overstået på torsdag! Den sofa, som jeg nu har kigget på i næsten et års tid, bliver endelig vores på torsdag. Det bliver simpelthen bare SÅ skønt at komme af med vores hvide læder sofaer og erstatte dem med en mørkegrå stof hjørnesofa. Jeg kan ikke lade være med at klappe i hænderne af bare begejstring!

Ikke nok med at vi får skiftet sofaerne ud, så får vi også købt vægskabet, som skal op under fjernsynet, som vi så kan gemme alle vores bøger, dvd’er mv. væk i. Når det hele så er kommet op.. Ja, så skal der sgu rykkes rundt på alt nipset! Det kommer til at se helt anderledes ud her, når ugen er omme.

.

I løbet af måneden skal jeg endvidere også have fundet nogle fine, enkle og smalle sorte rammer til vores fine illustrationer, der også skal rykkes lidt rundt på. Denne fine illustration fra I Love My Type skal bl.a. også op og jeg glæder mig!

Fødselsdagsfest i top

8990

I dag blev søde Katrine fejret med hendes 24 år (28, shhh) – og det må siges, at hun havde sørget for os! I går aftes havde hun bagt lækker marengskage og her i formiddags de lækreste burger boller. Dertil var der lækkert tilbehør og super gode vegetarbøffer til mig. Mums! Der kunne i hvert fald ikke sættes en finger på menuen!

Foruden den gode mad hyggede vi os også. Onkel Sonny og Tante Nikki (min kæreste og jeg) fik også leget en hel del med Alma, som jo er en fast kotume, når nu vi er på besøg (gælder også omvendt, hvis nu de er på besøg hos os). Børnene var i et strålende humør, hvilket var skønt. Min lille Fia (Sophia på ca. 6mdr) er også begyndt at få nogle overdådige kyssekinder, så tanten her er da selvfølgelig bare nødt til at overdænge hende med en masse møssere. Hæhæ.

.

Der er altså ikke noget bedre end børnelatter og god mad!

Older posts