Everything

Får jeg mon nogensinde nok?

collage

Du kender det helt sikkert; følelsen af at ville prøve noget nyt. At skulle friskes op. Behovet og trangen, der kribler i fingrene og hober sig op. Det er tid til en ny frisure!

Siden jeg begyndte at farve mit hår, har jeg følt et enormt behov for at skulle farve mit hår i tide og utide – disse fire billeder er blot mine fire seneste hårfarver, med det brune hår som værende det ældste tilbage fra 2013, det sorte fra januar 2014, det røde fra juli sidste år og det blonde fra starten af 2015.

Hår er bare hår. Jeg har aldrig følt overbeskyttelse af mit hår eller været typen, der kunne græde over mit hår, hvis det skulle klippes eller hvis en hårfarvning gik galt. For hår er bare hår. Det gror ud igen.

Med den holdning er det da heller ikke opsigtsvækkende, at jeg har haft diverse frisurer og hårfarver. Alt lige fra grydehår, til flet, til sort med lilla, til mere drengehår. Jeg er gået fra blond til sort, til brun, til blond, til sort, til rødt, til karamel.

Jeg kan ikke sætte mig til ro i én bestemt hårfarve. I hvert fald ikke mere end maks to år. Derefter ophober der sig en følelse af en rigtig kedelig øvhed og jeg går derefter ned i matas og griber den første og bedste hårfarve, som der fanger mine øjne.

Forandring fryder. Eller, det siger de. For mit vedkommende må det i hvert fald siges, at være sandt. Jeg hader det gamle, det vante og evindelige rutiner. Det er nok også grunden til, at jeg har haft uadskillige tøjstile, alt fra sød pige med didl, til pink lover, til rocker, emo, goth, flipper, wannabe modeagtig (uden tvivl min værste tøjperiode ever!), en blandet landhandel, til cool sporty/casual, til basic, til business og nu til en klassisk 60’er inspireret tøjstil.

Jeg er tvilling i stjernetegn – måske det er forklaringen?

Måske det er forklaringen til, at jeg helt spontant en dag i juni sidste år gik ned i matas og købte mig en afrens (ganske kort forinden jeg skulle ud at rejse) og så ellers gik i gang med at afrense mit sorte hår. Der skulle sgu ske noget. Resultatet var helt katastrofalt. Jeg havde inden haft en ombré lignende frisure, med forholdsvis lang lys udgroning, så jeg lignede en flerkulørt kat; helt platin blond i toppen, efterfulgt af en kraftig rød farve, som visse steder gik over i en meget mørkebrun farve, afsluttet med lysebrune spidser.

Jeg ved sgu ikke, hvad jeg lignede!

I et forsøg på at se bare lidt normal ud, skyndte jeg mig at købe en rød hårfarve og for første gang i mit liv, prøvede jeg at være rødhåret. Ikke helt dårligt, hvis i spørger mig. Det var måske ikke den bedste gang hårfarvning, som i kan se oppe på billedet, men farven var da ikke helt skidt til mig.

Hvem ved? Måske ender jeg ud med at være rødhåret igen i den nærmeste fremtid? Eller også ender valget på askblond eller skulle jeg måske bare gå helt naturel?

Får jeg mon nogensinde nok? Det tror jeg næppe.

.

Følg min blog med Bloglovin!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG