Everything

En rigtig bypige

27

Det er ikke lang tid siden, at vi er kommet hjem efter at have cyklet frem og tilbage til banegården for at veksle penge i Forex Bank til ferien.

Jeg er stadigvæk forholdsvis ny til alt det her med cykel – jeg kommer nemlig fra det Sønderjydske og har altid været vant til at bo et stykke væk fra både skole, indkøbssteder, shopping mv., så vi har altid taget bilen, bussen eller, da jeg blev ældre, scooteren og vi skal nok tilbage til min efterskoletid, helt specifikt 8. klasse, siden jeg rigtigt cyklede sidst.

Jo, jeg har da haft et par ture i mellem tiden på min gamle mountainbike, men synes egentligt mere at det var en byrde frem for en befrielse. Før i tiden plejede jeg at kigge ud igennem bilruden på cyklisterne og tænke “stakkels dem” – men nu er det altså heller ikke udbredt at folk cykler som transportmiddel ude på landet.

Forrige weekend skete det så. Jeg fik Katrines gamle cykel, nu hvor hun havde fået sig en ny. Det var en rigtig mormor cykel – lige sådan én som jeg havde ønsket mig, med kurv på og det hele. Den havde endda også bagagebærer, yay! (Hvis man har været vant til altid at have en mountainbike, så kan man forstå glæden i sådanne små ting).

Siden da har jeg så vidt som muligt været ude at cykle dagligt og jeg tror kun, at jernhesten har fået lov til at stå tre dage siden da.

For dælen da, hvor havde jeg bare ondt bag i den første uge! Haha. Shit, det gjorde ondt og jeg må nok indrømme, at den mindste bakke kan tage pusten fra mig, men jeg bliver ved med at cykle. Jeg er faktisk blevet temmelig vild med det!

Hvem havde forestillet sig, at den sønderjydske scooterbølle ville blive så glad for en cykel? Det havde jeg i hvert fald ikke!

.

Jeg har boet i Odense siden slutningen af 2012 (med undtagelse af et halvt år i Dubai), men det er først nu, at jeg er blevet en rigtig bypige!

.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG