Interior decorating

Pift spisekrogen op

1718

I starten, da vi boede her i lejligheden, var her så kedeligt og det meste var hvidt i hvidt; hvide væge, hvidt spisebord, hvide hylder, hvid sofabord og hvide lædersofaer.

Det var sgu lidt kedeligt og en smule sterilt at se på og for at bryde det fine og feminine, så gik jeg på jagt efter en perfekt mørkegrå maling og heldet var med mig; min papzchen havde fået et ordentligt læs maling gratis (han er en vaskeægte Sønderjyde, som i hvert fald ikke siger nej til noget gratis!) og der i blandt var der en flot mørkegrå.

Jeg var ude og anskaffe mig pensler, malertape, dækken, dragt mv. og så gik jeg ellers i gang (med hjælp fra min meget høje kæreste, så jeg ikke var nødt til at stå på tæer på stolene for at nå det øverste).

For at være ærlig, så var jeg en smule skeptisk i starten, men jo mere malingen tørrede, desto vildere blev jeg; for det så sgu da skide godt ud OG spisekrogen fik et helt andet udtryk. Hele stuen fik faktisk et andet udtryk; mere råt og det brød med de fine hvide.

Jeg var tilfreds og er det stadigvæk! Man kan gøre store underværker med en sjat maling, så hvis man er lidt trist over sin kedelige spisekrog derhjemme, så er det bare med at komme i gang (det kan jo også altid males over igen, hvis man ikke er tilfreds).

.


Living in our new apartment it was a bit boring in the beginning – or rather plain as it was mostly white on white; white walls, white dinner table, white shelves, white coffee table and white leather couches. 

It was boring, might even a bit sterile looking at and to break the feminine and fine, I went on a hunt for the perfect dark grey paint for the backwall. Luck was with me; my father had just received a whole bunch of free paint, including a dark meteorgrey paint.

I prepared myself for the project; bought brushes, painting tape, cover, suit aso.. Then I got started (with some help from my very tall boyfriend who painted the top, freeing me from having to stand on my tip toes on the chairs to reach). 

To be honest; I was a bit sceptical in the beginning but as the paint dried the more I liked loved it! The dining area got an entire new expression; raw and it broke with the fine white.

I was satisfied – and still am! You can make huge wonders with a bit of paint. If you’re unsatisfied with your dining area and thinks it’s plain – just get started! (And if you don’t like the result, you can always paint it over again!).

.

Follow my blog with Bloglovin

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG