Interior decorating

Her sover jeg

14

Når man snakker om indretning, så er det ofte køkken, stue og spisestue, der er i fokus og mange glemmer ofte soveværelset.

Det kan også være rigtig svært at få soveværelset inddraget i stilen, men med lidt tanketid og lidt overvejelser, så kan man sagtens få indrettet sig et rigtig lækkert soveværelse, der ikke blot bliver et rum, som man “bare” sover i.

Her er der tre tips til, hvordan man får sig et lækkert og moderne soveværelse.

.

1. Find dig et roligt farvetema

Det er vigtigt at bruge rolige, dæmpede farver og toner i soveværelset, så det bliver et afslappet sted, hvor man kan drifte ind i drømmeverdenen. Hold dig gerne til én enkelt farve eller blot to og kør så denne farve i flere nuancer. Miks med neutrale farver, som sort, hvid, grå, træ mv. og gerne til rolige mønstre.

.

2. Valg af sengelampe

De fleste af os har en ganske alm. lampe hængende enten på væggen eller stående på natbordet ved siden af, som en form for nødløsning. Vi har bare erhvervet os en billig, simpel lampe i Ikea eller Bilka og så har vi lært at leve med det. Find en lampe, der passer ind i din stil, en lampe, der næsten kunne have hængt hvor som helst i din lejlighed.

Jeg har valgt en industripendel, for et mere råt udtryk. Lamper som disse, kan man efterhånden købe over det hele, de fleste fra 400kr. Denne har jeg fundet i Biltema til sølle 60 eller 70kr. Det er vigtigt, når man vælger en lampe, at man finder en med et dæmpet skær, så hvis man vælger en industrilampe, så husk at sørge for at få købt nogle pærer med lav ampere!

.

3. Lækre materialer

Vær omhyggelig med valg af materialer i soveværelset; det er jo trods alt her, du bruger ca. 1/3 af dit døgn, så hvorfor ikke gøre det lidt mere behageligt for dig selv? Ja, bedre materialer er selvklart dyrere, men de gør bare hele forskellen.

.

Hvad har du gjort, for at gøre soveværelset lidt lækrere?

Follow my blog with Bloglovin

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG


Warning: A non-numeric value encountered in /srv/users/serverpilot/apps/bloggerspoint/public/wp-includes/functions.php on line 64